Der findes verden over flere retninger, som er optaget af at tage hensyn til skabelsestanken i de videnskabe­lige beskrivelser af verden. Der er ud fra den kristne skabelsestanke formuleret en række kompetente mo­deller for universets, livets og menneskets oprindelse. Herhjemme forsøger tidsskriftet ORIGO at gøre det overkommeligt at følge med i disse bestræbelser. I Europa er nogle af de mest interessante arbejder i forbindelse med skabelsesvidenskaben fremkommet i Tyskland. Især er det værd at henvise til de arbejder, som er udført af biologiprofessor ved Miinchens Tekni­ske Universitet, Siegfried Scherer, og kredsen af for­skere, som arbejder under hans ledelse. Der er i den sammenhæng opstillet en spændende model for arter­nes historie, nemlig den såkaldte 'grundtype-biologi'. I USA findes, der flere skabelsesbevægelser. Denne bog er skrevet af dr. Gary Parker, der er biolog, og som arbejder sammen med Institute for Creation Research (oversat: »Institut for Skabelsesforskning«). En anden væsentlig skabelsesbevægelse i USA er Reasons To Be­lieve (oversat: »Grunde til at tro«), som ledes af astro­fysikeren Hugh Ross. De to bevægelser adskiller sig primært ved forskellige holdninger til spørgsmålet om jordens alder. Fælles for dem er forsøget på at forstå universet, livet og mennesket ud fra den såkaldte ska­belsesmodel, som præsenteres som kontrast til den gængse udviklingsmodel. Ifølge udviklingsmodellen kan altings oprindelse og historie forklares ved naturlovenes virke og naturlige processer i stoffet. Ifølge modellen betragtes det fysiske univers som et lukket hele. Grundlaget for skabelses­modellen er derimod, at det fysiske univers skal betrag­tes som et åbent system, og at i hvert fald nogle af begi­venhederne og fænomenerne i det fysiske univers bør forklares under henvisning til overnaturlige processer i et åbent univers. Bemærk, at skabelsesmodellen som beskrevet her i princippet er uafhængig af det bibelske budskab. Der er tale om en videnskabelig model, som bør bedømmes ud fra de foreliggende fakta. Ifølge skabelsesmodellen er livsformerne opdelt i en lang række grundtyper, som antages at være opstået ved speciel skabelse (dvs. ved overnaturlige processer). Man må ud fra denne model forvente at se stribevis af komplekst fungerende organismer i naturen, hver med sit eget system af strukturer, som er optimalt designet netop for den enkelte livsforms vilkår. Når livsformer­ne sammenlignes, vil man ifølge denne model forvente at finde mange forskelle og ligheder - lignende struk­turer for lignende funktioner og forskellige strukturer for forskellige funktioner. En anden naturlig konse­kvens af skabelsesmodellen er, at livet kun reproduce­res inden for den enkelte grundtype. Man vil forvente horisontale forandringer, dvs. mange nye slags livsfor­mer inden for samme grundtype og dermed det samme kompleksitetsniveau, men man vil ikke forvente foran­dring fra én grundtype til en højere og mere kompleks type. Derimod vil man ud fra udviklingsmodellen netop forvente sådanne overgange mellem overordnede bio­logiske grundtyper. Det er værd at lægge mærke til, at skabelse og evo­lution altså ikke er hinandens absolutte modsætnin­ger. Ingen seriøs skabelsestilhænger benægter den så­kaldte mikro-evolution, dvs. genetisk forandring, f.eks. at hvide ræve overlever bedre i polaregne. Striden står om makro-evolutionen, dvs. om den påståede udvikling fra én grund- type til en anden mere kompleks grundtype - fra fisk til filosof som dr. Gary Parker udtrykker det! Parkers bog er efter vor mening spændende, for det første fordi den er skrevet af en universitetsbiolog, som har skiftet mening fra udviklingsmodellen til skabel­sesmodellen. For det andet er bogen væsentlig, fordi den koncentrerer sig om de spørgsmål, som forener folk, der arbejder med skabelsesvidenskab, og nedto­ner diverse diskussioner mellem de forskellige skabel­sesbevægelser. F.eks. er spørgsmålet om jordens alder ikke et direkte tema i bogen. Endelig er bogen værd at oversætte, fordi den er skrevet af en erfaren underviser i biologi, hvis pædagogiske sans ikke er til at tage fejl af. Vi håber, at pædagogikken fremstår usvækket i vor oversættelse. Parkers bog er populær og introducerende til skabel­sesvidenskaben. Her kan man få en første præsentati­on af problematikken. Den interesserede kan læse vi­dere f.eks. i Siegfried Scherers bøger og artikler. Oversættelsen af Parkers bog har ikke været nogen helt enkel sag. Det skyldes bl.a., at der ikke findes et etableret dansk fagsprog på feltet. Vi har derfor måttet foretage nogle valg. Bl.a. har vi valgt at afstå fra at bruge benævnelsen 'kreationisme', som på dansk i bø­ger og dagspresse mest har været anvendt som beteg­nelse for en yderliggående og stærkt fundamentalistisk bevægelse i USA. Vi håber i Øvrigt, at Parkers bog på dansk kan være med til at etablere et tiltrængt korrek­tiv til dette vrangbillede.