Videnskab og skabelse!

 

Mange evolutionister forsøger at afgøre oprindelsesspørgsmålet ved at definere videnskab således, at skabelsesmodellen udelukkes. Man drager også ofte den konklusion, at skabelse end ikke kan overvejes på et videnskabeligt grundlag. Den ansete engelske antropolog Arthur Keith opsummerer det for eksempel på denne måde: »Det eneste alternativ til en form for evolution er speciel skabelse, og det er utænkeligt.« For Keith var skabelse altså »utænkelig«, hvorfor han end ikke ville ulejlige sig med at se på indicierne ud fra denne model.

Den russiske kemiker Oparin er blevet udråbt som faderen til den herskende idé om kemisk evolution. Han siger det på denne måde:

»Engels' materialistiske filosofi viser, at livets oprindelse kun kan have fulgt én retning. Det kan ikke have eksisteret evigt, eller være opstået øjeblikkeligt. Det må derfor nødvendigvis være opstået som følge af en lang evolution af stoffet ... «

Læg mærke til den logiske kæde i hans argumentation: »Materialistisk filosofi ... derfor ... evolution ... «. Materialistisk filosofi er en tro på, at stoffet (masse og energi) er den eneste virkelighed, og der er ikke mere end det.

Oparin skriver om sin filosofiske tro i det første kapitel i hans berømte bog om livets oprindelse. Resten af bogen udgør et langt forsøg på at tilpasse fakta til hans tro. Bemærk i øvrigt, at hans materialistiske filosofi end ikke tillader ham at overveje muligheden for skabelse. Han er i det mindste konsekvent: hvis stof er den eneste virkelighed, så kan skabelse ikke tænkes.

Men hvad er grundlaget for at udelukke skabelse? Videnskabelige fakta? Overhovedet ikke. Oparin fastslår sin accept af »stof alenefilosofien«, før han overhovedet begynder at undersøge de videnskabelige data.

Stephen Gould sammenligner ofte evolution med skabelse i sine artikler i tidsskriftet Natural History. Han anerkender, at de skabelsestilhængere, der levede før Darwin, var objektive forskere, og at visse kendsgerninger passer eminent med den moderne skabelsesmodel. Men han overvejer aldrig den mulighed, at modellen kunne være korrekt. Hvorfor ikke? Fordi han selv antager den førnævnte stof alenefilosofi og samtidig  helt ukorrekt  at "alle videnskabsfolk accepterer materialismen (i det mindste på deres arbejdsplads)" (Gould, 1975).

Somme tider spørger folk mig: »Hvis indicierne for evolution virkelig er så svage og tilsvarende stærke for skabelse, hvorfor tror de fleste videnskabsfolk så stadig på evolution?« For manges vedkommende er det, fordi de simpelthen aldrig har hørt om andre alternativer. For andre er svaret lige så enkelt, som jeg selv engang mente: Skabelse kan ikke være svaret, hvis der ikke er andet end stoffets virkelighed.

Da jeg først begyndte at undervise i biologi på universitetsniveau, formodede jeg blot  uden egentlig selv at vide, at jeg kun formodede det  at videnskab kun kunne omfatte stoffets arvelige egenskaber og ikke skabte træk. Jeg formodede også, at evolutionsteorien var et »faktum«, og jeg underviste i teorien som en kendsgerning  selv om jeg indimellem hårdt presset kunne indrømme, at det kun var en teori eller model (jeg lærte endda mine studerende, at det var den bedst underbyggede teori i videnskabens historie!). Uden at tænke over det praktiserede jeg materialisme. Jeg formodede  uden at vide det  at alting i videnskaben skulle forklares ud fra tid, tilfælde og stoffets arvelige egenskaber.

Hvis den materialistiske filosofi blandes med videnskab, bliver den nødvendige søgen efter sandheden stærkt begrænset. Hvis videnskaben kun anses for at være en søgen efter materialistiske forklaringer i stedet for en del af denne søgen efter sandhed, så ville evolutionen stadig være den eneste teori, som blev doceret, selv om man vidste, at den var fuldstændig falsk. I bedste fald ville man kun have frihed til at undersøge, hvordan evolutionen skete, men ikke om den skete (Wieland, 1979). Tro det eller ej jeg plejede før i tiden at give denne tese videre som »akademisk frihed!«

Men for den, hvis sind er åbent for muligheden af skabelse, er der virkelig frihed! Naturen bliver videnskabsmandens drøm. Enhver  selv en videnskabsmand  kan kende forskel på en rullesten og en flintespids  den ene er formet af tid og tilfælde, den anden et resultat af plan og organisation. Hvis videnskabsfolk ikke kan studere skabte objekter, så kan de ikke studere flintespidser eller flyvemaskiner. Hvis de er åbne for skabelse som en mulighed, så har de frihed til at undersøge begge typer orden samt afprøve forudsigelser og slutninger mod observationerne.

Når alt er sagt, er der kun to muligheder for at forklare oprindelsen til enhver orden. Enten er masse og energi den eneste virkelighed, og al form for orden er et resultat af tid og tilfælde, der har virket på stoffets arvelige egenskaber (evolution). Eller også at mere end stof har været involveret, og der er ikkereducerbare træk ved stoffets organisation, som er resultater af plan og skabelse. Den berømte evolutionist og astronom Harlow Shapley har udtrykt det mere enkelt: "Nogle udtrykker fromt: 'I begyndelse skabte Gud', men jeg siger: 'I begyndelsen var brint'."

I mere videnskabeligt sprog står valget mellem henholdsvis »stof alene« og »mere end stof« som den grundlæggende forklaring på universets og livets oprindelse. Tid, tilfælde og stoffets arvelige egenskaber ... eller plan, skabelse og ikkereducerbar organisation? Dette er de to og kun to valgmuligheder.

Nogle vil selvfølgelig protestere og mene, at der er mere end disse to muligheder. Det er rigtigt, at der findes folk med forskellige religiøse overbevisninger, der forsøger at slå bro mellem udvikling og skabelse. Der er klart ikke tale om et valg mellem videnskab og religion, eftersom nogle mennesker anser udviklingen for at være fuldt forenelig med deres religion, mens andre uden religiøse betragtninger anser skabelsestanken for fuldt forenelig med videnskaben.

Mennesker er  og bør være  fri til at blande forskellige synspunkter om, hvorvidt udvikling og skabelse bør forbindes eller ej, og videnskaben kan ikke ifølge sin egen metodologi diktere synspunkter om formål. Når det kommer til stykket, er der imidlertid to og kun to mulige videnskabelige forklaringer på oprindelsen til orden: Enten blev orden påført stoffet udefra, eller også findes det i stoffet. Vi kan skelne mellem disse to typer af orden, når det drejer sig om menneskelig skaberkraft; de samme redskaber  videnskab, logik og observation  tillader os også at skelne mellem disse to typer af orden, selv når den skabende kraft er ukendt.

Vi er så ydmygt begrænset i både tid og rum, så vi aldrig endeligt kan bevise eller modbevise nogen af de to oprindelsesmodeller. Vi skylder hinanden som medmennesker at undersøge indicierne ærligt og konstant checke vore antagelser mod al relevant information.

Men det er ikke let! At se på oprindelse tvinger os til at stå ansigt til ansigt med vort grundlag. Hvordan med os selv, vore familier, vore venner og naboer? »Kun som følge af et enormt antal let utilpassede organismers død er vi her i dag,« sagde Shapleys berømte protegé, Carl Sagan (1980).

Er det sandt, at vi er som rullestenen  produkter af tid og tilfælde, der virker på stoffets egenskaber, bestemt til at »vaskes væk« af den samme tidens strøm, der på en eller anden måde bragte os hertil? Eller bærer vi  ligesom flintespidsen  mærkerne af skabelse?

Uanset vore personlige præferencer og filosofiske perspektiver  hvilket synspunkt passer bedst med vor viden? Videnskaben kan hjælpe os med denne i sidste ende meget personlige afgørelse. Men som begrænsede væsener må vi se på verden med vidt åbne Øjne  og et lyttende hjerte. Tænk over det!