To modeller til overvejelse!

 

»Tænk over det!« Hvilken fornuftig og dog sensationel idé. Hvilket samlingspunkt for tilliængere af såvel skabelse som udvikling.

Scopesretssagen viste, at det var tåbeligt kun at undervise i skabelse; er det klogere kun at undervise i evolution? En detaljeret doktorafhandling af Richard Bliss (1978) viste, at studerende, der anvendte en tomodel (skabelseevolutionbaggrund) for deres studie af det levendes oprindelse, havde et mere grundigt forhold til emnet end studerende, der anvendte den traditionelle evolutionsbaggrund alene. Pudsigt nok viste det sig i øvrigt også, at førstnævnte tomodelstuderende lærte evolutionskonceptet bedre end de øvrige. En tomodeltilnærmelse til emnet oprindelse kan aldrig beskyldes for at være indoktrinerende. Det er klart, at den eneste måde, studerende kan »tænke over det« på er fordomsfrit at studere alle relevante data og have sand akademisk frihed til at undersøge begge oprindelsesmodeller.

Som Garrett Hardin beskriver så rigtigt, kommer evolutionsteoriens udfordring ikke bare fra nye fanatikere, men også fra naturen selv. »Naturens udfordring til evolutionsteorien« kalder han det. Selv om det skulle lykkes de forskellige pressionsgrupper at undertrykke andre teorier end evolutionsteorien, så sørger naturen selv for, at skabelsesmodellen fortsat bliver præsenteret.

Skabelsesmodellen viser sig klart ved de forskellige Økologiske samhørighedsforhold som f.eks. rensesymbiose, ved sæt af tilpasninger, der arbejder sammen, som f.eks. i bombarderbillens kemiske forsvarssystem (se næste kapitel) og ved den fantastiske molekylære integration inden i cellerne som f.eks. forholdet mellem DNA og protein. Som det levende er udformet, vil skabelsesmodellen altid være til stede, uanset om det er i laboratoriet eller i naturen selv.

Vi kan let skelne de stenredskaber, som mennesker har lavet, fra dem, der er dannet som følge af tid, tilfælde og erosion. På tilsvarende vis kan vi skelne skabte samhørighedsforhold blandt levende organismer.

Endnu et specielt træk ved det skabte er så tydeligt, at vi ofte ikke lægger mærke til det: dets skønhed. Jeg tog engang min klasse, der studerede hvirvelløse dyrs zoologi, med til et foredrag om marint dyreliv. Hen imod slutningen af foredraget beskrev den pågældende forsker en smukt farvet fisk, han havde observeret i dybder omkring 60 meter under havoverfladen. Men han sagde også, i sådanne dybder kan kun den blå farve skelnes, idet alle andre lysbølgelængder absorberes. Med andre ord, disse fisk kunne ikke engang selv se deres smukke farver i deres naturlige omgivelser, så hvilken betydning skulle den genetiske »investering« heri have?  Jeg opfordrede mine elever til at stille deres biologiprofessorer dette spørgsmål.

Da eleverne spurgte mig, svarede jeg noget i retning af dette: Vi forventer normalt at finde skønhedsaspekter såvel som en nyttevirkning i menneskelige ting og redskaber. Måske skulle vi forvente at finde noget tilsvarende også i naturens verden.

Jeg vil dog bede læserne huske, at jeg ikke vil forsøge at overbevise jer om alle disse ting i en lille bog. Jeg har tidligere undervist i evolution i biologiske fag på universitetet, og det tog mig tre år at ændre min tænkning fra evolution til skabelse. Så lad os blot se det i Øjnene: Der er meget at sige til fordel for evolutionsteorien. Faktisk stiller jeg stadig mine klasser over for evolutionsteorien, hvorefter jeg lader dem bombardere mig med spørgsmål, som jeg besvarer, som evolutionisten ville gøre det. Det overrasker nogle af mine studerende, men det stimulerer dem samtidig til at »tænke over det«.

Og dette er netop mit formål i denne bog: at stimulere læserens tænkning. Det er ikke i alle tilfælde, at data kun underbygger enten evolution eller skabelse. Når talen er om oprindelse, kan vi ikke appellere direkte til vore observationer, endsige eksperimenter. Vi må nødvendigvis tage til takke med detaljerede indicier, dvs. indicier, der kan tolkes på mere end én måde. Vort mål må være at vægte alle relevante indicier og derpå spørge os selv, hvilken følgeslutning der er mest logisk.

De vidnesbyrd for skabelse, som jeg foreløbig har beskrevet, er baseret på det, vi ved og kan forklare på områder som molekylærbiologi, homologi, embryologi og visse samhørighedsforhold inden for økologi. Men hvad med Darwins naturlige udvælgelse og fossilindicierne? Lad os se nærmere på disse emner. Alt, hvad man behøver, er fordomsfri spørgelyst, et skarpt øje og et villigt hjerte. »Tænk over det«. Hvad er den mest logiske følgeslutning af vore videnskabelige observationer inden for genetik, fossilhistorie m.v.  tid, tilfælde og stoffets evolution, eller design og skabelse af organisation?