Start

Slut

Besat af det dæmoniske eventyr III.

Floyd Collins var et produkt af sin samtid og opvækst, og på en mærkelig måde blev han et offer for de bizarre fjendtligheder, der blev kendt som »hulekrigene i Kentucky«.

Kentuckys landarbejdere, der bearbejdede den hårdt tilkæmpede jord omkring Amerikas oprindelige speleologiske grænse, vidste, at Mammut-hulen, som utvivlsomt måtte være den største, på ingen måde var den eneste underjordiske kæmpehule. Salt-hulen lige på den anden side af den snævre Houchins-dal på bjergryggen Flint Ridge, havde været kendt lige så længe som Mammut, og den nærliggende Kæmpehule var blevet opdaget i 1895. Martel, der i 1912 selv besøgte Mammut, fremsatte den tanke, at hulerne på Flint Ridge stod i forbindelse med hinanden, og at det sammenhængende system strakte sig over i alt 250 km, hvilket viste sig at være i underkanten.

Sådanne forudsigelser åbnede rige muligheder, men i virkeligheden havde Mammut, som fortsat var i Croghan-familiens eje, en slags monopol på turistpengene, der strømmede til kalkstenslandet. Talrige solgarvede og forhåbningsfulde mineoperatører var fast besluttet på at ændre dette forhold.

Til dem hørte f.eks. Edmund Turner, en ung civilingeniør, der ankom i 1912 og spejdede ud over Flint Ridge i sin søgen efter en ny fremvisningshule. Tre år senere belønnedes hans anstrengelser gennem opdagelsen af en hule, som fik navnet Great Onyx Cave. Til dens herligheder hørte bl.a. en gang kantet med kæmpemæssige søjler af onyks og gennemskinnelig alabast, og 75 m under jordoverfladen med en gigantisk statue-lignende formation, som opkaldtes efter Jomfru Maria. Turners drømme om rigdom levede kun kort. Han døde af lungebetændelse mindre end et år efter.

Den heldigste af hulesøgerne i Kentucky var George Morrison. Han var mineingeniør og fra Louisville og overbevist om, at Mammut strakte sig langt ud over grænserne for Croghans jord. Hvis det var tilfældet, kunne enhver, der opdagede eller sprængte sig en ny indgang uden for Mammut-området, begynde for sig selv. I 1915 erhvervede Morrison mineralrettigheder og tilladelse til at udforske et stykke land, der grænsede op til Mammut-besiddelsen. Han begyndte derefter at bore i retning af hulen på det stykke jord, han havde forpagtet, idet han urigtigt forklarede, at han borede efter olie. Han sendte mænd ind i hulen for at lytte til boringen og sprænge små dynamitladninger, mens han selv afsøgte terrænet ovenover for afslørende røgudslip. Engang fangede ansatte ved Mammut-hulen ham og slæbte ham i retten, hvor han idømtes en bøde på 75 dollars for ejendomskrænkelse.

Efter flere års anstrengelser fandt Morrison omsider, hvad han søgte efter - en bagdør til Mammut-hulen på egen grund. Morrison gravede åbningen ud og annoncerede den som »Den nye indgang til Mammut-hulen«. Han opførte et hotel og installerede en trappe til vidunderne nedenunder, som viste sig tillige at bestå af onyksdraperier og vandfaldsformationer, som var mere storslåede end dem i hulens »historiske« afdeling. Endnu mere opmuntrende var det, set fra Morrisons side, at hans indgang lå nærmere ved hovedvejen og således var lettere at komme til for turisterne end den oprindelige, så han kunne erobre en væsentlig del af omsætningen. Morrison afværgede flere sagsanlæg og klarede sig godt i flere år.

De såkaldte hulekrige intensiveredes i 1920rne gennem den hårde konkurrence mellem Kæmpe-hulen (Colossal), Great Crystal, Great Onyx, Mammoth Onyx, Diamond Cave, Morrisons nye indgang, selve den ærværdige Mammut-hule og andre. Skilte fortalte om »Den smukkeste hule i Kentucky» og »Den største hule af alle«. Repræsentanter for de forskellige seværdigheder gik omkring langs hovedvejene og standsede tilmed de motorkørende og sprang op på deres trinbrætter for at aflire deres remser. Ofte dristede de sig til at fjerne de andres skilte eller udgav sig for at være politifolk for at skræmme mistroiske turister. Disse uniformerede svindlere fortalte sørgmodigt de Mammut-interesserede rejsende, at turen var for lang og anstrengende for de fleste, eller at de allerede var kørt forbi tilkørslen. Medhjælpere i folkemængden ved Mammut talte nedsættende om seværdighederne og reklamerede for de langt større attraktioner længere nede ad vejen. Slagsmål var hyppige, og en trækvogn med plakater for et af foretagenderne irriterede i den grad konkurrenterne, at disse satte ild til den.

Men helt fortabt i mængden af foretagsomme bondefangere befandt sig en, der sandsynligvis vidste mere om hulerne end alle de andre. Floyd Collins var en mager, huløjet, uuddannet hjemmefødning fra hulelandet, hvis fåmælthed en sjælden gang kunne fremkalde et smil, som viste en strålende guldfortand. Collins var ud af en stor familie, der med begrænset held havde søgt at skaffe sig et udkomme fra 200 tdr. landbrugsjord på Flint Ridge, og havde siden sine drengeår elsket at grave i jorden.