Start

Slut

Opsigtsvækkende billeder af E- vitaminets hjernebeskyttelse!

 

Hvad, hvis man kunne få et hemmeligt kik på sit eget hjernevæv for at se, hvordan det klarer beskadigelserne efter års evindelige angreb af frie radikaler og andre biologiske overgreb? Hvad, hvis man fik overvældende visuelle beviser på, at E-vitamin kunne medvirke til at beskytte hjernen mod umærkelige, ophobede skadevirkninger? De østrigske forskere Reinhold Schmidt og hans kolleger ved Karl-franzens-universitetet i Graz har faktisk taget sådanne bemærkelsesværdige nye hjernescanningsbilleder, der viser, at småbitte skader på hjernen har direkte sammenhæng med lave mængder af E-vitamin i blodet. Forskerne har ved hjælp af MRscanning (magnettomografi) afsløret tegn på sådanne umærkelige hjerneskader hos 355 sunde og raske forsøgspersoner i alderen 45-75 år. De tog med andre ord dramatiske billeder af hjerner på vej mod deres undergang.

Den type hjernepatologi, som forskerne fokuserede på, er kendt som »hyperintensiteter i den hvide substans« - bittesmå abnormiteter eller skader i hjernevævet, som er tegn på sygdomstilstande i de små blodkar i hjernens hvide substans. Tilstanden er almindelig hos ældre mennesker og kan ses i 40-50 procent af alle ældres hjerner. Selvom den er »godartet« i den forstand, at den ikke giver ophav til åbenlyse symptomer hos ældre mennesker, er den ikke desto mindre et tegn på skadede blodkar og kognitive svækkelser og er et varsel om, at der er værre ting i vente. En mulig årsag er vaskulær sygdom, herunder forhøjet blodtryk. En anden logisk årsag: De frie radikalers konstante bombardement og oxidation af hjerneceller over mange år.

Hvis horder af frie radikaler er en af årsagerne, skulle man vente, at jo mere omfattende skader, der var anrettet på den hvide substans, jo dårligere var kroppens antioxiderende kræfter til at bekæmpe de frie radikaler. For at afprøve denne hypotese målte de østrigske forskere mængden af ti naturligt forekommende antioxidanter i forsøgspersonernes blodbaner. Resultatet var mildest talt overraskende.

Lavt indhold af Iycopen (fra tomater) i blodet var tegn på en forøget mængde hjerneskader. Men helt overraskende var sammenkædningen med E-vitamin. De personer, der havde det laveste Evitaminniveau i blodet, havde syv gange eller 700 procent flere tidlige skader på hjernesubstansen end dem, der havde mest E-vitamin i blodet. Den præcise forklaring på disse skader kan man endnu ikke give, men E-vitamin synes at holde dem i skak og derved yde aldrende hjerner beskyttelse. Denne nøgterne visuelle gengivelse af, hvordan hjernen ser langt mindre mishandlet og ødelagt ud, blot fordi man går rundt med mere E-vitamin i årerne, burde være nok til, at alle begynder at tage E-vitamin.

I en anden undersøgelse af 1.769 sunde og raske forsøgspersoner i alderen 50-75 år fandt Schmidts forskerhold, at de, der havde lavest indhold af E-vitamin i blodet, placerede sig lavest på en rangskala, som måler demens - et andet ord for svigtende intellektuelle funktioner. Alligevel udviste de ingen åbenlyse symptomer på mental svækkelse. Denne sammenhæng gjaldt uanset køn, uddanneIsesniveau, blodkolesterolniveau, og om man var ryger eller ej .

E-vitamin i stedet for operation!
En af de almindeligste årsager til slagtilfælde er tilstopninger i halspulsåren, der fører til hjernen. Der opstår plakdannelser, pulsåren forsnævres, og blod- og ilttilførslen til hjernecellerne afbrydes. Ofte kan læger afsløre den lurende katastrofe i halspulsåren ved hjælp af ultralydsscanning af halsen. Opgaven består nu i at fjerne fedtproppen, så pulsåren genåbnes. En af metoderne hertil er operation, en procedure, man kalder carotid endarteriektomi, som indebærer en vis risiko for patienten.

Men overraskende ny forskning har for nylig påvist en anden og fuldstændig risikofri metode: En særlig form for E-vitamin kan medvirke til at åbne blokerede halspulsårer! Det kan lyde helt utroligt, men det er blevet dokumenteret i et bemærkelsesværdigt igangværende femårigt dobbeltblindforsøg, som gennemføres af kardiologen Marvin Bierenbaum og hans kolleger ved Kenneth L. Jordan Heart Research Foundation i Montclair i New Jersey. Gennem fire år gav forskerne 50 patienter i alderen 49-83 år med alvorlig forsnævring af halspulsårerne (stenose) enten en E-vitaminkombination på omkring 100 milligram alfa-tocoferol plus 650 milligram tocotrienoler (en anden form for E-vitamin) eller en placebo. Graden af forsnævring af halspulsårerne varierede fra 15 til 79 procent. Mange havde allerede haft et ikke-invaliderende slagtilfælde, et såkaldt transitorisk iskæmisk attak (TIA), et forvarsel om slagtilfælde. De fleste fortsatte deres regelmæssige medicinering, bl.a. med aspirin (acetylsalicylsyre).

Ultralydsscanninger registrerede tilstanden i halspulsårerne efter seks måneder, tolv måneder og derpå årligt. Efter mindre end seks måneder kunne E-vitaminets gavnlige virkning tydeligt ses. Efter fire år var konsekvenserne af ikke at tage E-vitamin skræmmende. De forbløffende resultater: Tilstopningen af halspulsårerne fortog sig eller mindskedes hos 40 procent af dem, der fik E-vitaminkombinationen. Blodgennemstrømningen i halspulsårerne forbedredes også. Kun hos 12 procent forværredes tilstanden; hos de øvrige var der ingen ændringer at spore. I modsætning hertiloplevede hele 60 procent af de patienter, der fik placebo (fem gange flere end dem, der fik E-vitamin), fremadskridende forsnævring og tilstopning af halspulsårerne; hos nogle var den meget udtalt. Interessant nok åbnede E-vitamin udvundet af palmeolie i den første del af undersøgelsen halspulsårerne uden at sænke kolesteroltallet. Det udvirkede tilsyneladende først og fremmest sine mirakler med at fjerne plakbelægningerne ved at styrke antioxidant-aktiviteten og modificere blodets koagulationsfaktorer, påpeger forskerne. I en senere fase af undersøgelsen blev det faktisk påvist, at tocotrienolrig klidolie sænkede niveauet af den skadelige LDL-kolesterol med 21 procent.

Hvorom alting er, så viser undersøgelsen klart, at E-vitamin, for det meste i form af tocotrienoler, på en eller anden måde rensede pulsårevæggene og fjernede plakbelægningerne, hævder Bierenbaum. Han kalder det »en banebrydende undersøgelse«, som beviser, at der foreligger et »alternativ tiloperation«. Han bemærker desuden, at man ved at tage E-vitamin muligvis vil kunne forhindreJ at halspulsårerne overhovedet begynder at tilstoppes.

Det er vigtigt at mærke sig, at Bierenbaum benytter en del almindeligt E-vitamin (alfa-tocoferol), men i første række forlader sig på andre E-vitamintyper, nemlig tocotrienoler, der er udtrukket af palmeolie eller risklidolie. Han giver tocotrienolerne den største del af æren for, at halspulsårernes tilstand bedredes.

E-vitamin som middel mod slagtilfælde!
I betragtning af E-vitaminets evne til delvis at genoprette sundheden i halspulsårerne kommer det måske nok ikke som nogen overraskelse, at dette vitamin bevisligt kan afværge slagtilfælde. En ny undersøgelse viste, at de af en stor gruppe ældre mennesker (gennemsnitligt 69 år gamle), der tog mest E-vitamin, i første række i form af tilskud, mindskede risikoen for at få iskæmisk (blodprop- ) slagtilfælde, den mest almindelige type, med hele 53 procent.

Overraskende nok var den beskyttende E-vitamindosis meget lav fra 42 til 72 i.e. (28-48 mg) dagligt. Det skal sammenlignes med ofre for slagtilfælde, som i gennemsnit kun fik 27 i.e. (18 mg) dagligt. De fleste multivitaminpiller indeholder omkring 30 i.e. (20 mg) E-vitamin, men de fleste eksperter anbefaler, at man tager 400 i.e. (270 mg) dagligt. Den lille smule E-vitamin, der er i fødevarer, var ikke nok til at forebygge slagtilfælde, konkluderede forskerne.

Undersøgelsen, som var en del af The Northem Manhattan Stroke Study, blev ledet af Ralph L. Sacco fra Columbia University.

E-vitamin forebygger Parkinsons sygdom!
Eftersom frie radikal-skader på hjernen betragtes som den store synder i forbindelse med Parkinsons sygdom, giver det god mening, at indtagelse af masser af antioxidanter skulle kunne bidrage til at forebygge denne lidelse. Hollandske forskere ved det lægevidenskabelige fakultet på Erasmus-universitetet i Rotterdam har fremlagt resultater, der støtter denne hypotese. De undersøgte 5.324 personer i alderen 55-95 år. De, der indtog mest E-vitamin, havde mindst risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. Også et højt C-vitamin- og betacarotenindhold i kosten viste sig at give nogen beskyttelse, men ikke nær så meget som E-vitamin.

Indgivelse af høje doser E-vitamin i behandlingen af Parkinsons sygdom har imidlertid kun vist sig mådeligt effektivt. Dette betyder, fremhæver eksperter, at E-vitamin og måske andre antioxidanter muligvis kan bidrage til at forebygge hjernelidelser og måske endda vil kunne medvirke til at hæmme sygdommens udvikling i de tidlige stadier, men de er knap så effektive, når sygdommen først er fremskreden. »Forebyggelse er langt mere effektiv end behandling,« understreger E-vitamineksperten Andreas Papas fra Eastman Kodak (leverandør af råmaterialer til vitamintilskud), forfatter til en nylig udkommet bog, The Vitamin E Factor.

Hjernebudskaber fra laboratoriet!
I årtier har forskerne ud fra undersøgelser af forsøgsdyr vidst, at E-vitaminmangel går hårdt ud over nervesystemet. Rotter og deres afkom, som er i underskud med E-vitamin, rammes ofte af lammelser og »ernæringsmæssig muskeldystrofi«. Både rhesusaber, kyllinger og rotter, der fik Evitaminfattig kost, udvikler ataksi (manglende balanceevne), svækkelser og andre neurologiske forstyrrelser. Ved at give dyr høje E-vitamindoser har man kunnet mindske skaderne på hippocampusceller som følge af slagtilfælde; og forudgående behandling af dyr med E-vitamin fremskynder genoprettelsen af deres motorik efter skader på rygmarven.

Ved ganske enkelt i en periode at give dyrene den dobbelte mængde E-vitamin i deres kost, kunne man i betydelig grad mindske omfanget af de hjerneskader, der fulgte efter en hjerneblødning eller et slagtilfælde.

Derfor mener en del eksperter, at E-vitamintilskud i beskedne doser 100-400 i.e. (66-270 mg) dagligt - muligvis vil kunne beskytte mennesker mod neurologiske skader efter et slagtilfælde.

Hvilken type E- vitamin?
E-vitamin findes i otte forskellige kemiske former - fire tocoferoler og fire tocotrienoler (med betegnelserne alfa-, beta-, gamma- og delta-) - som naturligt er til stede i kosten. Den mest almindelige, som indgår i de fleste vitaminpræparater, er alfa-tocoferol, enten i syntetisk eller naturlig form. Af disse to former foretrækker mange eksperter det »naturlige« E-vitamin, der anføres på deklarationerne som d-alfa-tocoferol. Men også andre typer af E-vitamin, især gamma-tocoferol og gamma-tocotrienol, har vist sig at være hjernebeskyttende. Gamma-typen er ydermere en virksom antioxidant, der beskytter cellemembranerne og kan have særlig stor virkning mod degenerative hjernelidelser. En af grundene hertil er, at gamma-E-vitamin er yderst virksomt i neutraliseringen af en bestemt gruppe af frie radikaler, man kalder frie »kvælstof«radikaler, som er dødeligt farlige for nerveceller. Disse kvælstofradikaler er de helt store syndere i forbindelse med hjernelidelser, bl.a. Alzheimers sygdom. Mange førende antioxidant-forskere anbefaler derfor nu, at man tager E-vitamin i alle dets former, herunder både alfa- og gamma-typen og desuden tocotrienoler, for at opnå fuld beskyttelse af hjernen.

Hvis man ønsker at bruge E-vitamin til beskyttelse af sin hjerne, anbefaler Lester Packer, at man går efter »blandede« tocoferoler, som omfatter både gamma- og alfa-typen. Man kan også købe tocotrienoler alene eller i blanding med tocoferoler - et nyt E-vitamintilskud indeholder således 400 i.e. (270 mg) tocoferoler og 400 milligram tocotrienoler.

Hvor meget skal man tage? 4-500 i.e. (270-335 mg) naturligt Evitamin dagligt anses normalt for tilstrækkeligt til at give en god antioxidant-beskyttelse. Tag aldrig mere end 1.000 i.e. (670 mg) Evitamin dagligt, medmindre det er lægeordineret. Den mulige risiko er en alt for stor blodfortynding, især hvis man samtidig tager antikoagulerende midler. E-vitamin har i doser på 800 i.e. (540 mg) dagligt vist sig at kunne forstærke blødninger, når det tages sammen med et blodfortyndende middel, f.eks. warfarin (Marevan).