Start

Slut

Niacin: En universel hukommelsespille!

 

Eftersom niacin (også kendt som nikotinsyre, niacinamid og nikotinamid) er så almindeligt et vitamin, der findes i næsten alle tilskud, er de færreste klar over, hvor stor betydning det egentlig har for hjernen. Det er således et af de stoffer, der styrker energiproduktionen mest i mitokondrierne, de bittesmå energifabrikker i cellen. Dette giver det en særlig vigtig rolle i beskyttelsen af hjernen, fordi hjernecellerne, hvis energiproduktionen falder, begynder at fungere knap så effektivt. Der ophobes desuden flere skader efter frie radikaler i cellernes gener, hvilket kan føre til cellens svækkelse og død.

Det er derfor ikke overraskende, at undersøgelser viser, at niacinmangel kan have vidtgående konsekvenser for hjernefunktionerne.

Niacin kan bidrage til at styrke hukommelsen hos voksne i alle aldre. Hollandske forskningspsykologer ved Det frie Universitet i Amsterdam testede megadoser af to former for nikotinsyre på 96 sunde og raske voksne. Gennem otte uger fik nogle det rigtige vitamin, andre en placebo. Forskerne testede deres korttids-, langtidsog sensoriske hukommelse, før og efter indtagelsen af pillerne.

Konklusionen: Niacin styrkede hukommelsesfunktionen 10-40 procent bedre end placebo. Det virkede på unge hjerner, midaldrende hjerner og gamle hjerner og styrkede korttids-, langtids- og den sensoriske hukommelse. Forskerne går ud fra, at niacin styrker overførslen af elektriske impulser mellem hjernecellerne, så korttidshukommelsens netværk fungerer mere effektivt. Hos de ældre forsøgspersoner lettede det desuden en langsigtet konsolidering af hukommelsen, måske ved at fremme den proteinsyntese, der er nødvendig for at omstille hukommelsen fra korttids- tillangtidshukommelse.

Hvordan virker det?
Nikotinamid er et af de næringsstoffer, som man ved stimulerer energiproduktionen i cellens mitokondrier. Mange forskningsresultater viser, at dette vitamin bekæmper frie radikaler. Det kan forebygge skader på DNA'et og medvirke til at rette op på allerede opståede DNA-skader, forårsaget af frie radikaler. Desuden kan det beskytte hjerneceller i den sorte substans - dvs. den del af hjernen, som rammes af Parkinsons sygdom - mod skader fremkaldt af de neurotoksiner, der danner frie radikaler.

I et væsentligt forsøg var Harvard-forskeren Flint Beal i stand til at mindske omfanget af hjernecelleskader som dem, der opstår under Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom, ved at benytte niacin. Han påviste, at man ved at tilsætte niacin til antioxidanten coenzyrn Q10 kunne bidrage til at hindre ødelæggelse af hjernecellernes mitokondrier, hvor coenzyrn Q10 alene havde vist sig uvirksomt.

Niacin og skizofreni?
Selvom emnet er kontroversielt, har en dellæger anvendt B-vitaminer, først og fremmest niacin, i deres behandling af skizofreni.

Denne metodes mest energiske fortaler er Abrarn Hoffer, som praktiserer »ortomolekylær« medicin og er præsident for The Canadian Schizophrenia Organization. Han har brugt niacin i sin behandling af skizofrenipatienter i næsten 50 år og på over 4.000 patienter. Hoffer oplyser, at den første patient, der fik niacin i 1952, fik det bedre i løbet af en måned og var symptomfri efter to år.

Han hævder, at efter to år med en sådan ortomolekylær behandling »vilover 90 procent være raske, ingen vil have fået det værre, og ingen vil have tardiv dyskinesi« (en nerveskade, der skyldes lægemidler). Hans typiske dosis, som han oplyser, at de fleste patienter skal tage livet igennem, ligger på 1.500-6.000 milligram niacin (niacinamid eller nikotinamid) dagligt i tre separate doser. Han tilføjer ofte 3.000 mg C-vitamin, 250-500 mg B6-vitamin plus eventuelt en række forskellige mineraler. Han anbefaler desuden patienter at undgå forædlet, sukkerholdig junkfood og herudover alle fødemidler, som de er allergiske overfor, og til at spise essentielle fedtsyrer - omega-3-fedtsyrer, fiskeolie og hørfrøolie.

KORT OG GODT: Selvom lægeverdenen ikke vurderer niacin i behandlingen af skizofrene særlig højt, ville det ikke desto mindre være værd at prøve under behørigt lægeligt opsyn, siger en del eksperter, når man betænker, hvor vanskeligt det er at behandle denne lidelse.

Hvor meget skal man tage? Høje doser af niacin i form af nikotinsyre bør kun tages under lægeligt opsyn på grund af den mulige risiko for bivirkninger, herunder leverskader. De fleste bivirkninger efter indtagelse af nikotinsyre, der normalt bruges til at nedsætte blodets indhold af kolesterol, indfinder sig ved doser på 2.0006.000 milligram dagligt. Eksperter oplyser, at minimumsdosis for bivirkninger af en anden form for niacin, nemlig nikotinamid, ligger på 3.000 milligram pr. dag.

En dosis på 125 milligram niacin dagligt skulle være tilstrækkeligt til at beskytte normale hjerner.

E-vitamin: Superhjernepillen!
Det er skræmmende perspektiver, men ikke desto mindre sandt:
Hvis de fedtholdige dele af hjernen ikke får E-vitamin nok, vil de have tendens til at harskne og dermed give anledning til omfattende forstyrrelser i hjernecellernes normale funktioner. Hjernen består for størstedelen af fedtstof, hvilket gør den uhyre følsom over for fedtnedbrydende frie radikaler, og der er kun en antioxidant, nemlig E-vitamin, der indlejres udelukkende i de fedtholdige dele af cellemembranerne og derigennem konstant kan bekæmpe disse frie radikaler, hvor de gør mest skade. Det er den vigtigste årsag til mange forskeres overbevisning om, at E-vitamin indtil videre har vist sig at være det af alle vitaminer, der bedst kan beskytte hjernecellerne mod nedbrydning som følge af normal »slitage« efter frie radikal-angreb og desuden mod ødelæggelser, forårsaget af bestemte lidelser, som f.eks. Alzheimers sygdom. Resultater af obduktioner viser, at E-vitaminmangel får nervecellers aksoner til at sygne hen og lillehjernen til at skrumpe ind.

E-vitamin har mange gode egenskaber. Men den vigtigste er nok dets evne til, som den kraftige antioxidant, det er, at beskytte fedtstoffet i cellemembranerne mod at blive udsat for den »lipid-peroxidering« - et andet ord for harskning - som de frie radikaler er årsag til. Denne »Iipid-peroxidering« fører desuden til tilstoppede og hårde og stive blodkar overalt i kroppen, og det gælder såvel i hjernen som i hjertet. E-vitamin er enestående derved, at det kan lægge en dæmper på de uhyggeligt voldsomme »kædereaktioner«, som de frie radikaler sætter i gang. De starter med blot et enkelt molekyle og raser som en steppebrand gennem kroppen og hjernen, hvor de efterlader sig harske cellevæv og ødelægger celle efter celle, indtil der sættes en stopper for dem. »E-vitamin er som en brandslukker på celleplan,« fremhæver en forsker, »der standser disse biologiske ødelæggelser.« Ingen steder er E-vitaminets beskyttende virkning mere afgørende end i hjernecellers fedtrige membraner, der ikke vil kunne klare en hurtig og nøjagtig signaloverførsel, medmindre de er helt intakte. Beskadigede eller harske membraner udsender forvrængede signaler, hvilket viser sig som hukommelsessvækkelse og andre intellektuelle brist.

Faktisk er en neurologisk lidelse det første tegn på E-vitaminmangel.

Hjerneforskere tager E-vitamin!
»Jeg tager 1.000 i.e. (670 mg) E-vitamin hver dag,« oplyser D. Allan Butterfield, ledende hjerneforsker og professor i kemi på Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky. Han har undersøgt E-vitaminets evne til at neutralisere frie radikaler.

»Jeg tager 800 i.e. (540 mg) E-vitamin hver dag,« oplyser Carl Cotman, leder af Institute of Brain Aging and Dementia ved University of California i Irvine.

"Jeg tager 400 i.e. (270 mg) E-vitamin hver dag,« oplyser Mark Mattson fra Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky.

»Jeg tager 500 i.e. (335 mg) naturligt E-vitamin dagligt,« oplyser Lester Packer, verdenskendt ekspert i antioxidanter ved University of California i Berkeley.

Fire måder E-vitamin beskytter hjernen på!
* E-vitamin neutraliserer frie radikaler, der dels beskadiger hjernecellers ydre membraner og herved ødelægger deres evne til at overføre signaler, dels nedbryder membranerne omkring de energifabrikker inden i cellerne, man kalder mitokondrier, og som er nøglen til en velfungerende hjerne.

* E-vitamin medvirker til at regulere signaloverførslen både inden i cellerne og mellem cellerne. Dette nyopdagede, såkaldte »sekundære signaloverførseIssystem« er uhyre vigtigt i retledningen og styringen af neurotransmitternes aktivitet, når de først er kommet ind i en nervecelle.

* E-vitamin styrker immunsystemet ved at hæmme celleødelæggende betændelsestilstande, der i højere og højere grad betragtes som en af de helt afgørende årsager til hjernelidelser, herunder slagtilfælde og demens.

* E-vitamin hæmmer tilstopningen af de blodkar, der er livsvigtige for hjerneceller ved at tilføre dem ilt. En af de vigtigste årsager til underforsyning af hjernen med ilt, og dermed til slagtilfælde, er en blokeret halspulsåre. Plaktilstopning af de små kapillærer i hjernen fører også til nedsat ilttilførsel, bristede hjerneblodkar og såkaldte mini-slagtilfælde. E-vitamin bekæmper plakdannelser og holder blodkarrene smidige.

Spændende nyt: E-vitamin er som det første ikke-receptpligtige middel blevet udvalgt til en stort anlagt befolkningsundersøgelse af The Nationallnstitute on Aging til klarlæggelse af, om det hæmmer hukommelsessvækkelse hos midaldrende mennesker og forhindrer udbrud af Alzheimers sygdom. Resultaterne forventes at foreligge i 2002.

Den svimlende Alzheimer-undersøgelse!
Alzheimers sygdom er så fortvivlende vanskelig at behandle, og farmaceutiske midler kan have de mest grufulde bivirkninger. Alligevel havde noget så almindeligt som E-vitamin samme gavnlige virkning som receptmedicin i behandlingen af Alzheimer, og i tilgift var det langt mere ufarligt. Det er konklusionen af en undersøgelse, som bærer navnene på seks højt ansete universiteter, bl.a. Harvard, Columbia og University of California, og blev offentliggjort i et af verdens førende lægetidsskrifter, The New England Journal ofMedicine, i apri11997.

Som en følge heraf anbefaler The Arnerican Psychiatric Association nu E-vitamin, sammen med visse former for receptmedicin, som f.eks. Aricept, i behandlingen af personer med diagnosen let eller moderat demens eller Alzheimers sygdom.

I den toårige undersøgelse fik 341 patienter med forholdsvis alvorlig Alzheimer ud fra et tilfældighedsprincip enten selegilin (et middel, der ordineres mod Parkinsons sygdom og menes at have en gavnlig indvirkning på Alzheimers sygdom) eller 1.000 i.e. ( 670 mg) syntetisk E-vitamin to gange dagligt, eller både E-vitamin og lægemidlet, eller en sukker-placebotablet.

Konklusionen: E-vitamin forsinkede udviklingen af Alzheimers sygdom hos mere end halvdelen af dem, der fik det, hvorimod de fleste af dem, der fik en placebotablet, støt og roligt fik det værre. Desuden var E-vitamins virkning en smule bedre end selegilin og havde, ejendommeligt nok, en endnu bedre virkning alene end i kombination med lægemidlet.

Mere præcist hæmmede E-vitamin (og lægemidlet) funktionsnedsættelsen hos Alzheimer-patienter - evnen til at udføre dagligdagens aktiviteter - med omkring 25 procent. Endvidere levede de, der fik E-vitamin, længere og opsatte institutionsanbringelse i længere tid. Kun 26 procent af dem, der var på E-vitamin, måtte anbringes på plejehjem under forløbet af undersøgelsen, sammenlignet med 33 procent af dem, der fik lægemidlet, og 39 procent af dem, der fik placebo. Med E-vitamin kunne patienterne altså forblive i eget hjem i ekstra syv måneder, inden de måtte på plejehjem. »Ingen andre behandlinger har formået i den grad at udsætte forløbet af Alzheimers sygdom,« udtalte The National Institute on Aging.

Forskerne går ud fra, at E-vitamin virkede ved at styrke visse hjernecellers funktions- og/eller overlevelsesevne, muligvis ved at beskytte dem mod ødelæggende harskning eller oxidation. Interessant nok benyttede man i undersøgelsen syntetisk i stedet for naturligt E-vitamin. Resultaterne ville muligvis have været endnu mere imponerende med naturligt E-vitamin, understreger antioxidant-eksperten Lester Packer.

KORT OG GODT: Indtagelse af 2.000 i.e. (1.340 mg) E-vitamin dagligt i form af alfa-tocoferol forsinkede nøglesymptomerne på fremadskridende Alzheimers sygdom, herunder evnen til selv at kunne tage bad og klæde sig på, behovet for institutionsanbringelse og overlevelsestiden.

Det store spørgsmål for de fleste amerikanere er: Vil indtagelse af E-vitamin kunne medvirke til at forebygge eller bremse hjernesvækkelse og udbrud af Alzheimers sygdom ? Teoretisk set bør det kunne det, siger mange hjerneforskere, som selv tager E-vitamin for at beskytte deres egne hjerner mod svækkelser. Også The National Institute on Aging finder, at det er en lovende mulighed. De er ved at afprøve teorien på en gruppe på 720 amerikanere i alderen 55-90 år, som har fået diagnosen »mild cognitive impairment (svag kognitiv reduktion)«, såkaldt MCI, hvilket betyder, at de klarer sig dårligere end normalt for deres aldersgruppe i hukommelsestest. Ifølge Leon Thal, leder af den nye undersøgelse og formand for neurovidenskabelig afdeling ved University of California i San Diego, må omkring 75 procent af alle med en sådan kognitiv svækkelse forventes at udvikle Alzheimers sygdom. »Alzheimer er ikke nogen pludselig begivenhed, som f.eks. at falde og slå sig,« understreger han. Den indfinder sig gradvist, og svag kognitiv reduktion (MCI) er et første advarselssignal. I en undersøgelse udviklede 12 procent af alle patienter med MCI Alzheimers sygdom på mindre end et år, sammenlignet med kun 1-2 procent af sunde og raske personer.

Forskerne håber, at E-vitamin vil kunne forsinke udviklingen fra MCI til Alzheimer i fuldt udbrud bedre end en placebo eller lægemidlet Aricept. I undersøgelsen vil man benytte en daglig dosis på 1.000 i.e. (670 mg) syntetisk alfa-tocoferol i de første seks uger og derefter 2.000 i.e. (1.340 mg) dagligt.

I mellemtiden er der mange gode grunde til, at man begynder at tage E-vitamin for at beskytte sin hjerne, især hvis man er blevet midaldrende.

E-vitamin forebyggede Alzheimer!
Et opsigtsvækkende nyt dobbeltblindforsøg viste klart, at risikoen for at få Alzheimers sygdom næsten forsvinder, hvis man tager Evitamin. Et forskerhold fra Rush Institute for Healthy Aging i Chicago og det medicinske fakultet ved Harvard University undersøgte 633 personer på 65 år og derover. De underkastede dem hukommelsestest og undersøgte omhyggeligt, hvilke vitaminer de tog, især hvad angik E- og C-vitamin.

Mere end fire år senere målte forskeme igen gruppens mentale funktionsevne gennem neurologiske undersøgelser og test. 91 fik diagnosen »mulig Alzheimer«. Men den forbløffende opdagelse var, at ikke en eneste person blandt de 27, der tog E-vitamintilskud, udviklede Alzheimers sygdom; det forventede antal tilfælde var fire, svarende til omkring 15 procent. Ydermere udviklede heller ingen af de 23, der tog C-vitamintilskud, Alzheimer, selv om igen 15 procent skulle forventes at gøre det.

Hvor store tilskud tog de? fra 200 (134 mg) til 800 i.e. (540 mg) E-vitamin dagligt. Typiske doser var 400 i.e. (270 mg) E-vitamin eller 500 milligram C-vitamin dagligt, standardindholdet i separate tilskud. Det er vigtigt at mærke sig, at indtagelse af multivitamintilskud med lave doser af E-vitamin (som regel 30 i.e. (20 mg) og C-vitamin (60 milligram) ikke nedsatte risikoen for Alzheimers sygdom. Sådanne multivitaminbrugere havde i undersøgelsen nøjagtig lige så stor risiko for at udvikle Alzheimer som dem, der ingen vitaminer tog! Der er muligvis for lidt E- og C-vitamin i almindelige multivitamintabletter til at beskytte hjemen, påpegede forskerne.

Tænk engang! Antallet af personer, der tog E- eller C-vitaminer, og som også udviklede Alzheimers sygdom, var 0 - »det flottest mulige resultat,« som forskerne anførte. For at udtrykke det endnu mere indtrængende: Risikoen for, om Alzheimers sygdom lurer forude, kan faktisk være fuldstændigt afhængig af, om man tager Eeller C-vitamin!

FAKTUM: Ifølge offentlige statistikker har omkring 30 procent af alle amerikanere en erkendt E-vitaminmangel.