Start

Slut

Hvad er der i de IQ-forbedrende piller?

 

Der er ikke nogen form for mystik forbundet med sammensætningen af de særlige vitamin-mineraltilskud, som bevisligt forbedrer barndommens præstationer i intelligensprøver. Tilskuddene indeholder normalt moderate mængder af en lang række grundlæggende vitaminer og mineraler, der er typiske for mange multivitamin præparater. Eksempelvis var Bentons oprindelige præparat, der i væsentlig grad øgede de nonverbale IQ-pointtal, sammensat af 100 mikrogram folinsyre, 12 milligram B6, 50 milligram niacin, 50 milligram pantotensyre, 4 milligram thiamin, 5 milligram riboflavin, 500 milligram C-vitamin, 45 milligram E-vitamin, 200 mikrogram krom, 7 milligram magnesium, 1,3 milligram jern, l0 milligram zink, 70 milligram cholin samt 50 milligram bioflavonoider. Disse doser anses for tilstrækkeligt store til at rette op på de fleste mangeltilstande.

Det bedste råd, man kan give, er dette: Ethvert dagligt kosttilskuds produkt af god kvalitet med 100 procent af de anbefalede daglige doser for en række forskellige vitaminer og mineraler vil sandsynligvis kunne give den ønskede »forsikring«, som kan medvirke til at garantere, at børns hjerner får tilstrækkeligt med næringsstoffer til en optimal funktion.

Bemærk: Selvom et barn klarer sig bedre i intelligensprøver efter at have taget vitamintilskud, skal man ikke forvente, at det også begynder at få bedre karakterer. Det, der er blevet forbedret, er barnets intellektuelle »spillerum«, understreger Benton. Forbedrede intellektuelle »præstationer« kræver mere, herunder større flid og intellektuel stimulation, og dette vil kun gradvist vise sig. »Alle gavnlige virkninger vil sandsynligvis ikke kunne ses straks, men indfinde sig lidt efter lidt og på længere sigt,« påpeger han.

KORT OG GODT: Indtagelse af vitamintilskud forbedrer ikke et barns hjernefunktioner ud over deres normale kapacitet. Men et underskud af vitaminer fører til, at barnet klarer sig dårligere end nødvendigt. Eller med Bentons ord: »Det er ikke sådan, at vitaminer forøger intelligensen. Men en dårlig kost fører til dårligere præstationer i intelligensprøver.«

»Det hele skyldes vitaminer« - Dame Barbara!
Dame Barbara Cartland, den nyligt afdøde engelske forfatterinde til utallige kærlighedsromaner, gav i 1992 i et brev til avisen The Guardian vitaminer æren for sin lange og uhyre produktive forfatterkarriere. »Jeg er 91,« skrev hun, »og jeg har netop slået rekorden [Guinness Book of Records] ved at have skrevet flere bøger end nogen anden engelsk forfatter - 570... Jeg har også slået verdensrekorden ved hvert år gennem 17 år at have skrevet i gennemsnit 23 bøger. Det kunne jeg ikke have gjort uden vitaminer. Alle mine børn og børnebørn har taget dem. Mit ældste barnebarn bestod den vanskelige eksamen som statsautoriseret revisor med udmærkelse. Mit andet barnebarn vandt advokatstandens debattrofæ, og mit tredje barnebarn bestod adgangsprøven til Oxford Universit y med så høje karakterer, at han frit kunne vælge, hvilket college han ville læse på. De siger alle, at de ikke ville have klaret det uden de vitaminer, jeg gav dem.«

Multivitaminer styrker voksne hjerner!
Kan multivitaminer også styrke funktionerne i modne voksne hjerner, selv dem, der tilsyneladende får tilstrækkeligt med næring? Det er der en hel del, der tyder på. Også mange voksne går rundt med marginale, subkliniske vitaminunderskud, som man kan rette op på ved at tage vitaminer og dermed fremme en bedre hjernefunktion. Desuden kunne vitaminer i mængder, der overskrider den såkaldte anbefalede daglige tilførsel, vise sig at have en slags farmakologisk virkning, der indvirker gavnligt på hjernen ud over det, man normalt skulle forvente på grundlag af en normal ernæring.

I en dobbelt blindundersøgelse gav Benton gennem et helt år 127 sunde og raske voksne - mænd og kvinder i alderen 17-27 år - enten en placebo eller et multivitamintilskud, indeholdende ni vitaminer. Det bestod af moderat høje doser af A-vitamin, thiamin, riboflavin, B6-vitamin, B12-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, folinsyre, biotin og nikotinamid. Alle forsøgspersoner blev underkastet en lang række computerstyrede psykometriske test (til måling af reaktionstid, intelligens med videre), dels før de begyndte at få tilskud, dels hver tredje måned, efter de var holdt op med at tage tilskud.

Forbavsende nok havde vitaminerne størst gavnlig virkning på kvindernes mentale funktionsevne. De kvindelige vitamin spisere havde generelt kortere reaktionstider og en hurtigere informationsbehandling. Når kvindernes vitaminstatus forbedredes, forbedredes også uden undtagelse deres kognitive fimktionsevner. Disse forbedringer var i første række knyttet til forbedringer i kvindernes B6-vitaminstatus. Grunden til, at kvinderne klarede sig bedre end mændene, er ikke ganske klar, men kan have noget at gøre med samspillet mellem B-vitaminerne og østrogen, gættede forskerne på.

Tag vitaminer og bevar hjernen ung!
Efterhånden som flere og flere forskere klarlægger gåderne omkring den aldrende hjerne, står det også mere og mere klart, at ældre mennesker med højt indhold i blodet af bestemte vitaminer og antioxidanter har større intellektuel vitalitet. Spændende nye forskningsresultater viser, at der næppe er nogen bedre måde at beskytte sin hjerne mod den såkaldte »normale aldring«s hærgen på end ved at fylde den med vitaminer, især B-vitaminer og antioxidanter, gennem kosten og kosttilskud. Blodets indhold af disse næringsstoffer kan være en indikator for den alders betingede hukommelsesevne og andre mentale evner.

Et hold af forskere ved University of New Mexico, under ledelse af James S. Goodwin, var de første til at gøre lægeverden en opmærksom på denne kendsgerning i et nummer af joumal of the American Medical Association i 1983. Forskerne antog, at »subkliniske« eller svage, ukendte vitaminunderskud måske kunne sammenkædes med umærkelige svækkelser af tænkeevnen hos normale sunde og raske ældre amerikanere, der stadig kunne klare sig selv i det daglige. De undersøgte 260 mænd og kvinder i alderen 60-94 år i og omkring byen Albuquerque. Bemærkelsesværdigt nok tog ingen af disse personer ordineret medicin, og de havde heller ingen alvorligere lidelser, som ville kunne indvirke på den ernæringsmæssige eller kognitive status. Forsøgspersonerne så ud til at være fuldstændig sunde og raske.

Alle gennemgik standardiserede test af hukommelse, abstrakt tænkning og problemløsningsevne, der skulle kunne afsløre selv små afvigelser i den mentale status.

Her er hvad de fandt: Generelt var det sådan, at jo højere niveauer i blodet af C-vitamin og forskellige B-vitaminer, jo bedre var de mentale funktioner. Særlig voldsom var forskellen mellem dem med de aller laveste og dem med de allerhøjeste vitaminniveauer i blodet. Eksempelvis lavede forsøgspersonerne i de øverste l0 percentiler med hensyn til C-vitaminindhold i blodet omkring 20 procent færre fejl i test af logisk tænkning og problemløsning og fik næsten 25 procent flere point i hukommelsestest end de forsøgspersoner, der befandt sig i de nederste l0 percentiler med hensyn til C-vitamin. Dem med de laveste niveauer af Bl2-vitamin klarede sig desuden dårligere i test af både hukommelse og logisk tænkning; de, der havde lavt riboflavin- eller folinsyreindhold, havde dårligere evner til hovedregning. Forskningen viser med andre ord, at man forøger chancerne for at bevare gode mentale funktioner op i alderdommen ved at sørge for et konstant højt indhold i blodet af B- og C-vitaminer.

Da Asenath La Rue og hans kolleger ved University of New Mexico atter undersøgte samme gruppe af forsøgspersoner seks år senere, kom de frem til stort set samme resultat: Høje vitaminniveauer i blodet var ensbetydende med høje pointtal i test af de kognitive funktioner. De påviste desuden, at de, der hele tiden havde taget tilskud, udviste »bedre kognitive præstationer« end dem, der ikke tog tilskud. Især klarede de, der tog B-vitaminer, sig bedst i hukommelsestest og test af evnen til abstrakt tænkning. Og - hvad der er af allerstørste interesse - mange af de forsøgspersoner (i alderen 66-90 år), der tog vitaminer, »klarede sig lige så godt eller bedre end yngre voksne, når det gælder verbal hukommelse,« konkluderede forskerne.

Da forskere ved University of Hawaii for nylig testede de kognitive funktioner hos 3.735 ældre japansk-amerikanske mænd, som indgik i det langsigtede Honolulu Heart Program, fandt de, at de, der klarede sig bedst, tog vitaminer eller havde taget dem gennem de foregående fire år. Uanset alder, uddannelse eller tidligere forekomst af slagtilfælde havde de, der på dette tidspunkt tog enten multivitaminer eller C-vitaminer eller E-vitaminer hver for sig, den bedste intellektuelle funktionsevne. Der kunne konstateres en ganske særligt stærk beskyttende virkning hos dem, der havde taget C og E-vitamin gennem de foregående fire år. Forskerne antager, at vitaminernes antioxidant-aktivitet forsinkede de aldersbetingede kognitive svækkelser.

Også tyske forskere har påvist, at vitaminmangel kan have ubarmhjertige konsekvenser for gamle hjerners funktioner, når det gælder såvel hukommelse som stemningsleje. I 1986 sammenlignede forskere ved universiteterne i Gbttingen og i Giessen blodets indhold af vitaminer hos en gruppe på 60 ældre mænd og kvinder (i alderen 65-91 år) med deres pointtal i en række forskellige intelligensprøver. De, der havde et unormalt lavt indhold af et hvilket som helst vitamin, især thiamin, riboflavin, B12-vitamin og C-vitamin, havde langt større tendens til at være psykisk ustabile, depressive, pirrelige, nervøse, angste, vrede, irritable, lette at gøre mismodige og trætte. Eksempelvis havde de af dem med lave vitaminniveauer 2½ gange større tendens til at blive trætte og vrede og dobbelt så stor tendens til at blive nervøse og irritable. De, der var i underskud med vitaminer, havde derudover en dårligere korttidshukommelse og en langsommere reaktionsevne. Forskerne konkluderede, at »adfærdsforstyrrelser, påvist gennem psykometriske test, hyppigst synes at være de tidligste kliniske tegn på vitaminmangler.«

Stort set hver eneste dag viser spændende ny forskning, at forskellige kosttilskud støtter en optimal hjernefunktion. Herunder omtales de seneste beviser på de hjernestyrkende egenskaber hos B-vitaminer, E-vitamin, C-vitamin, coenzym Q 10, linolsyre, ginkgo, fosfatidylserin og flere andre lovende tilskud til hjernen.

Folinsyre liver hukommelsen op!
Det står videnskabeligt set helt fast, at hjernen ikke kan fungere optimalt, hvis man er i underskud med B-vitaminet folinsyre. Omfattende forskning viser, at mangel på folinsyre er en almindelig, men ofte skjult, årsag til forskellige lettere og sværere psykiatriske lidelser, og desuden også til slagtilfælde. Hvis man er deprimeret, kan det skyldes underskud af folinsyre. Hvis halspulsårerne, der fører blod og ilt til hjernen, stoppes til, kan en af de vigtigste grunde hertil være mangel på folinsyre. Folinsyre niveauet er desuden abnormt lavt hos personer med demens og Alzheimers sygdom. Selv fuldkommen sunde og raske ældre mennesker, der mangler folinsyre, klarer sig dårligt i test af de kognitive funktioner, herunder hukommelsesevnen.

Mere end 25 undersøgelser, gennemført mellem 1966 og 1990, viser, at psykiatriske patienter ofte er i underskud med folinsyre. l en undersøgelse havde hele 100 procent af en gruppe ældre mennesker med diagnosen vaskulær demens og akut konfus tilstand mangel på folinsyre. I andre undersøgelser havde 50 procent af de personer, der blev indlagt med depression, og 36 procent af dem, der blev indlagt med skizofreni, for lavt indhold af folinsyre i blodet. Dette er i sammenligning med såkaldte sunde og raske »kontrol« forsøgspersoner, hvoraf kun 3-8 procent viste folinsyre mangel.

FAKTUM: Blodanaser viser typisk, at fra 20 til 50 procent af alle personer med psykiatriske sygdomme har for lidt folinsyre i blodet! Tallene ryger helt op på 80-90 procent, hvor det gælder ældre mennesker med psykiske lidelser.

Store skavanker og små skavanker!
Hvis børn og unge ikke får nok folinsyre, kan det påvirke deres hjerner og senere i livet fremkalde lette ændringer af stemningsleje og hukommelse, hvilket normalt blot affejes som en del af livets almindelige op- og nedture. Tyske forskere ved universitetet i Giessen opdagede, at unge mænd, hvis kost indeholdt for lidt folinsyre, led af nedsat psykisk stabilitet, dårlig koncentrationsevne, unormal indadvendthed, mangel på selvværd og dårligt humør.

Otte uger med moderate doser af folinsyre, i form af multivitaminpiller, gav væsentlige bedringer i denne tilstand.

I en berømt undersøgelse indtog en forsker frivilligt en folinsyre fattig kost gennem tre måneder. Han kom til at lide af søvnløshed, glemsomhed og irritabilitet. Forbløffende nok fortog hans symptomer sig i løbet af to dage, efter han var begyndt at tage folinsyre tilskud.

Mange mennesker kan have, hvad den canadiske forsker M. I. Botez fra University of Montreal beskriver som et »folinsyre mangel syndrom«, karakteriseret ved træthed, mild til moderat depression, svagere neurologiske symptomer og mave-tarm-lidelser. Da Botez gav 50 patienter med disse symptomer en meget høj farmakologisk dagsdosis på 15 milligram folinsyre, forbedredes deres verbale præstationer og IQ-pointtal. Hele 85 procent oplyste, at deres humørstigning var »meget god« eller »god«.

I andre undersøgelser bedredes skizofrenipatienters tilstand, efter de havde indtaget folinsyre. I en stor undersøgelse, gennemført af en række forskningsinstitutioner, af ældre patienter med depressioner og mild til moderat demens, opnåede italienske forskere opsigtsvækkende resultater med meget høje doser af metylfolat ( en folinsyreforbindelse). Det viste sig at være lige så virksomt til at lindre symptomer på depression som det antidepressive lægemiddel trazodon. Blandt en gruppe psykiatriske patienter blev de, der fik metylfolat, udskrevet tidligere fra hospitalet og havde langt mindre alvorlige depressioner og bedre social funktionsevne end dem med lave folinsyreniveauer.

Mange mennesker er stadig ikke opmærksomme på de gavnlige psykiatriske virkninger af folinsyre, men de lægelige forskningsresultater levner ingen tvivl om, at dette vitamin har indflydelse på lettere mentale skavanker og desuden på alvorlige depressioner, demens, hukommelsessvækkelse, skizofreni, slagtilfælde og endda autisme og DAMP/ADHD hos børn.

FAKTUM: Underskud af folinsyre er muligvis den alvorligste og mest udbredte vitaminmangel hos mennesker.
* Omkring 60 procent af midaldrende mænd er i underskud med folinsyre.
* Den gennemsnitlige amerikaner over 50 år får kun sølle 235 mikrogram folinsyre dagligt.
* Næsten 90 procent af alle amerikanere indtager mindre end de 400 mikrogram folinsyre dagligt, der er nødvendige for at holde hjernetoksinet homocystein i ,skak.