Start

Slut

Mere er ikke bedre!

 

I en bestemt test fejler koffein. Man kan ikke forbedre sin evne til at træffe komplicerede administrative beslutninger ved at indtage store mængder koffein. Det viser test, gennemført på Penn State University. Forskerne fik 24 højtlønnede ledere, som normalt indtog mindst fire kopper kaffe dagligt (400-1.000 milligram koffein), til at gennemføre en sekstimers video-computerstyret test af scenarier, der var udformet på en sådan måde, at de efterprøvede deres evne til at træffe komplicerede ledelsesmæssige beslutninger.

En uge senere blev lederne bedt om at indtage ekstra 400 milligram koffein dagligt i form af kapsler. Selvom dette er en meget stor mængde koffein (som bragte deres daglige koffeinindtagelse op på, hvad der svarer til 8-14 kopper), er det ikke nogen usædvanlig mængde for personer, der er under stress, påpegede forskerne. Forsøgspersonerne blev derpå underkastet endnu en simuleret video-computerstyret test af deres ledelsesmæssige færdigheder, så man kunne fastslå, om de klarede sig bedre eller dårligere.

Interessant nok var de 20 procent hurtigere til at træffe beslutninger, når de var under indflydelse af store mængder koffein. Men deres beslutninger var ikke nødvendigvis bedre. Faktisk blev ledernes evne til at drage fordel af bestemte muligheder - en god indikator på ledersucces i den virkelige verden - dårligere på overdrevne koffeindoser, måske fordi lederne handlede uden først at have givet sig tid nok til at huske og overveje de informationer, der var af relevans for beslutningen. I det store og hele havde de overdrevne koffeinmængder dog ingen indflydelse på de fleste mål for ledereffektivitet, konkluderede forskerne.

Er koffein et antidepressivt middel?
Det er en kendsgerning, at mange mennesker siger, at koffein sætter dem i bedre humør. »Koffein fremkalder en fornemmelse af øget velvære, undertiden endog eufori,« fremhæver Griffiths fra Johns Hopkins University. Ny forskning, gennemført af Lieberman, nu ansat ved u.s. Army Research Institute of Environmental Medicine i Natick i Massachusetts, viser, at beskedne doser af koffein (64-256 milligram dagligt) hævede humøret, som påvist gennem en række test til fastlæggelse af stemningslejet hos forsøgspersoner, som var unge og gamle, mænd og kvinder.

Lieberman antager, at koffein har en virkning, der »minder om antidepressive midlers«. Til støtte for hans opdagelse har et par nylige, stort anlagte befolkningsundersøgelser påvist en sammenhæng mellem indtagelse af kaffe og nedsat risiko for selvmord.

Det ser ud til, at det ikke alene er muligt, men også overvejende sandsynligt, at en del af de mange millioner, der drikker overordentlig meget kaffe, faktisk bruger koffein - bevidst eller ubevidst - som selvmedicinering mod depression, vores mest udbredte psykiske lideLse. - Melvin Konner, Emory University

Bemærk: En del eksperter har også anført, at koffein kan fremkalde depression hos visse personer, og at deres depression helt rortaLg sig, da de holdt op med at indtage koffein.

Sur og vrissen uden kaffe!
Forskning har klart påvist, hvad de fleste af os godt vidste i forvejen - uden morgenkaffen kan vi blive irritable. I blindtest serverede Andrew Baum, professor i medicinsk psykologi ved Uniformed Services University of the Health Sciences i Bethesda i Maryland, morgenkaffe med og uden koffein. Det var let at se, hvem der fik hvad, selv uden den hemmelige kode. Forsøgspersoner, der uden at vide det fik kaffen eller teen uden koffein, blev pirrelige, sløve, fik hovedpine og klarede sig dårligt i mentale opgaver. De dage, hvor der var koffein i deres kaffe, steg deres humør mærkbart; de var mindre stressede og klarede sig bedre i intelligensprøver.

En sådan afhængighed af koffein kan være bekymrende, men Baum kan berolige med, at man ikke har brug for konstant at øge sin koffeinindtagelse for at tilfredsstille sin trang og få sit morgenfix, som man skal med de fleste vanedannende stoffer. Koffein er helt speciel, fremhævede han, derved, at en enkelt kop om morgenen giver hjernen samme kickstart og samme humørstigning dag efter dag, selv hvis man hører til blandt storforbrugerne af koffein. Man behøver ikke at hæve sin koffeindosis for at tilfredsstille behovet.

Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed, som visse forskere er mere og mere bekymrede over, er, at koffein er vanedannende; man kan blive afhængig af den, og hvis man ikke får sit regelmæssige fix, føler man sig elendigt tilpas. Nogle siger, at det er den vigtigste grund til, at koffein er så populær. Er man først en gang blevet tilvænnet, må man have den for at lindre abstinenssymptomer som hovedpine, depression og træthed. Nogle hævder endda, at en stor del af koffeinens angivelige forbedring af de mentale præstationer og humøret måske ikke er nogen reel virkning, men i virkeligheden en »lindring af abstinenssymptomer« hos dem, der allerede er forfaldne til kaffe. Altså, at koffein først og fremmest eIler ene og alene forbedrer præstationer og humør ved at tilfredsstille behovet for et koffeinfix.

Roland Griffiths fra Johns Hopkins University hævder, at koffeinens virkning går langt videre end til blot at neutralisere koffeinabstinenser. Eksempelvis fandt den engelske psykolog David M. Warburton fra University of Reading, at mænd i alderen 18-30 år, som hverken led under mangel på koffein eller havde koffeinabstinenser, oplevede forbedrede kognitive funktioner og kom i bedre humør efter at have fået 75-150 milligram koffein - mellem ½ og 1½ kop kaffe. De klarede sig bedre i computerstyrede test af opmærksomhed, problemløsning og forsinket hukommelsesevne.

Koffeinen hævede desuden deres stemningsleje, målt ved standardtest, så de blev »mere klarhjernede, gladere, roligere og mindre anspændte.« Warburton konkluderer, at koffeinen udøver sin magiske virkning ved at forbedre de almene præstationer og humøret, og ikke blot ved at lindre abstinenssymptomer hos afhængige brugere.

Afhængighedsfænomenet!
Det er nemt at blive afhængig af koffein. Roland Griffiths påviste for nylig, at over halvdelen af en gruppe forsøgspersoner fik abstinenssymptomer efter at have givet afkald på koffeinindholdet i en enkelt daglig kop stærk, brygget kaffe eller tre dåser koffeinholdige drikke! De klagede over hovedpine, træthed, sløvhed, humørsvingninger, muskelsmerter, stivhed, influenzalignende fornemmelser, kvalme og koffeinhunger.

I ekstreme tilfælde bliver mennesker, der berøves koffein, »funktionelt hæmmede i deres normale daglige aktiviteter,« fremhæver Griffiths, »og bogstaveligt talt forkrøblede af koffeinabstinenser.«

Interessant nok viser anden forskning, at en del storforbrugere af koffein - med et dagligt forbrug på ti kopper - som holder op med at indtage koffein, ikke får nogen mærkbare abstinenssymptomer.

Også børn er afhængige!
Endnu mere bekymrende er det måske, at de samme plagsomme abstinenser rammer et barn, som berøves et regelmæssigt koffeinforbrug. På grund af det øgede forbrug af læskedrikke, selv vand tilsat koffein, og chokolade har børn og unge stor risiko for at få koffeinabstinenser. I en undersøgelse gav forskere ved University of Minnesota børn i alderen 8-12 år 120-145 milligram koffein dagligt (den mængde, der findes i tre til fem koffeinholdige læskedrikke) gennem godt to uger. Da koffeinen brat blev fjernet, oplevede børnene en tydelig svækkelse af hjernefunktionerne, der varede et par uger. Mindre end et døgn efter, at børnene var holdt op med at indtage koffein, udviste de langsommere reaktionsevne og dårligere præstationer i en opgave, der krævede vedholdende koncentration.

Dette kan man forvente, når man kvitter koffein!
Typiske koffein-abstinenssymptomer: Først og fremmest hovedpine. Derudover også depression, sløvhed, irritabilitet, muskelspændinger; i sjældne tilfælde kvalme og opkastning.

Hvor længe varer det? Nogle få dage, måske en uge. Hovedpine sætter som regel ind 12-24 timer efter, at man har kvittet koffeinen.

Hvordan forebygger eller mindsker man det? Lad være med at slutte brat med at indtage koffein. Nedsæt gradvis indtagelsen af koffein. Man kan f.eks. mindske indtaget med en kop pr. dag. Eller man kan kombinere almindelig og koffeinfri kaffe og gradvist øge mængden af koffeinfri kaffe, indtil den udgør 100 procent. Selv 25 milligram koffein pr. dag indholdet i 'I2 dl brygget kaffe - kan afværge abstinenshovedpine.

Hvor meget skal man indtage for at blive »afhængig« af koffein? Blot en kop morgenkaffe eller tre til fem colaer pr. dag er nok, da det fører til negative indvirkninger på hjernen, hvis man holder op.

Også colaer tæller!
De færreste regner med, at colaer har samme koffeinvirkning på hjernen som kaffe. Det er en udbredt misforståelse, men ikke desto mindre en myte, ifølge forsøg, gennemført af psykiatere ved University of Vermont. De fandt, at koffein, indtaget gennem enten cola eller kaffe, opnår sin højeste koncentration i spyttet, og muligvis også i hjernen, på samme tid. Det er imidlertid korrekt, at mængden af koffein i en cola kun er en tredjedel til halvt så stor som i en almindelig kop kaffe. Men selv så lidt som koffeinindholdet i 1,2-1,8 dl cola øger koncentrationsniveauet.

Man skal desuden være opmærksom på, at koffein kan udløse selv ret alvorlige neurologiske symptomer hos børn. Hvis et barn får ansigtstrækninger, dvs. muskelkramper i ansigtsmusklerne, skal man undersøge hans eller hendes forbrug af koffein. Forskere ved University of Kansas Medical Center fandt, at ansigtstrækninger som regel indfandt sig, når et barn indtog koffein, og fortog sig igen, når koffeinindtaget blev standset. Forskerne konkluderede, at koffein kan fremkalde ansigtstrækninger hos særligt følsomme børn.

KOFFEIN-FAKTUM: Mange weekendhovedpiner kan være abstinens-symptomer som følge af mangel på den daglige høje doss på arbejdspladsen.

Koffein og angst!
Nogle hjerner er uhyre følsomme over for koffein. Faktisk er koffeinbetinget angst langt mere udbredt end almindeligt antaget. En undersøgelse viste, at 30 procent af voksne brugere rapporterede angst, fremkaldt af koffein. Så lidt som 250 milligram pr. dag - blot 2½ kopper kaffe - kan udløse angst hos almindelige mennesker. Langt mindre kan udløse eller forværre angst og panikangst hos personer, der er særligt modtagelige for denne lidelse.

Forskning ved National Institute of Mental Health viste endda, at en dosis på 750 milligram (syv tilotte 1½ dl-kopper kaffe) om dagen fremkaldte panikangst hos to ud af otte normale forsøgspersoner, der ikke havde haft nogen forudgående rapporterede anfald. Nylige engelske undersøgelser viser, at koffein forværrer socialfobier.

Endvidere kan blot fem-seks kopper kaffe om dagen hos særligt følsomme individer fremkalde såkaldt »koffeinforgiftning«, en psykisk tilstand, der kendetegnes ved nervøsitet, oprømthed, rastløshed, tachycardi (uregelmæssig hjerterytme), søvnløshed, psykomotorisk uro og usammenhængende tankegang og tale. Nogle menneskers hjerner er simpelthen ude af stand til at tåle koffein.

Nogle mennesker kan virkelig have behov for medicin til at lindre angst, men for et ukendt antal andre kan udeladelsen af et middel koffein - gøre mere ,'Savn end tilføjeLsen af andre. - John F. Greden, tidligere ved Walter Rced Army Medical Center

Hjernens reaktioner på koffein kan være nedarvede. En nylig undersøgelse synes at vise, at arvelighed kan bidrage med en tredjedel til halvdelen af tolerancen over for koffein, og om man vil opleve abstinenssymptomer. Nylige hjernescanninger afslører, at personer, som ikke kan tåle koffein, nedbryder koffein på en afvigende måde. En ny undersøgelse sammenlignede hjernescanningsbilleder af personer, der indtog meget store mængder koffein, med billeder af personer, der ikke kunne tåle koffein. De koffeinoverfølsomme reagerede med »moderat til markant angst«, når de fik den mængde koffein, der svarer tilomkring fem kopper kaffe for en person på 60 kg. Scanningsbilleder viste desuden forstyrrelser i den måde de omsatte koffein på; produktionen af en bestemt kemisk forbindelse i hjernen forøgedes, og blodtilstrømningen til bestemte områder i hjernen mindskedes. Sådanne biologiske tegn kan bidrage til at forklare, hvorfor koffein fremkalder angst og psykologiske lidelser hos visse mennesker, påpegede forskerne.

Kortein, verdens mest benyttede, adfærdsmæssigt aktive middel, fremkalder meget forskellige reaktioner hos forskellige mennesker. - Larry Christensen, University of South Alabama

Koffein og søvn!
Uheldigvis kan koffein sætte hjernen i højeste alarmberedskab, så man holder sig vågen, længe efter at man ønsker at gå til ro. Det er ingen myte, at koffein har forbindelse med kronisk søvnløshed. Hvis man er som folk er flest, vil indtagelse af en kop stærk kaffe en time før sengetid forstyrre søvnen. l en japansk undersøgelse tog det forsøgspersoner, som indtog 150 milligram koffein, gennemsnitligt 126 minutter at falde i søvn, sammenlignet med 29 minutter for dem, der ikke indtog koffein. Koffeindrikkerne sov samlet omkring 4½ time, hvor de, der ikke havde fået koffein, sov 7½ time. Elektriske målinger af hjernen afslørede, at koffein fremkaldte afbrydelser i de normale søvnmønstre og ændrede søvnens kvalitet. Koffeinbrugere vendte og drejede sig mere og vågnede oftere op i nattens løb.

Eftersom søvnberøvelse bevisligt skader hjernecellerne, er indtagelse af koffein sidst på dagen ikke nogen god ide.

Det bedste råd, man kan give, er ikke at indtage koffein fra sidst på eftermiddagen, hvis man ønsker at sove godt om natten.

Bemærk: Det er også korrekt, at nogle mennesker kan indtage koffein uden nogensinde at have søvnproblemer. Deres hjerner reagerer ikke så voldsomt på koffein som andres.

De vigtigste kilder til koffein

Kaffe:                                     Milligram
  Brygget, 2,4 dl                             135
  Pulver-, 2,4 dl                                95
  Espresso, 0,3 dl                              89
  Koffeinfri, 2,4 dl                             0,5

Te:
  Alm. te, 2,4 dl                             35-40
  Iste, alle slags, 5 dl-flaske                 48
  Urtete, alle slags                                0

Læskedrikke: 3,5 dl
  Jolt Cola                                           71
  Josta                                                 58
  Mountain Dew                                  55
  Coca Cola Light                                47
  Coca Cola                                         45
  Dr. Pepper                                        41
  Sunkist Orange Soda                        40
  Pepsi-Cola                                        37
  7-Up                                                  0
  Sprite                                                 0

Chokolade
  Mørk: 45 g                                        31
  Mælke-: 45 g                                     10
  Kakao: 2,4 dl                                       5

Kilde: The Center for Science in the Public Interest, baseret på data fra The National Coffee Association, The NationalSoft Drink Association, The Tea Council of the USA og informationer fra fødemiddel- og læskedrikfirmaer, samt 1.1. Barone, H.R. Roberts (1996): »Caffeine Consumption«, Food Chemistry and Toxicology.

FAKTUM: Hvis man ammer, er det ikke nogen god ide at indtage koffein,. den ender i mælken og i sidste ende i spædbarnets hjerne, hvor den har samme virkning som på voksnes hjerner: Den vil i hovedsagen holde spædbarnet vågent og helt oppe på mærkerne.

Koffein og blodtrykket!
Den herskende opfattelse går ud på, at koffein kun forhøjer blodtrykket forbigående, og at kroppen vænner sig til koffeinen; følgelig skulle den ikke udgøre nogen trussel på længere sigt for mennesker med forhøjet blodtryk. En del eksperter, bl.a. psykiateren James D. Lane fra Duke University Medical Center, er ikke enige heri. Lane understreger, at hans undersøgelser viser, at regelmæssig indtagelse af koffein kan hæve blodtrykket gennem længere tid og øge det normale blodtryk med omkring ti point, altså nok til, at en person må siges at tilhøre kategorien af mennesker med forhøjet blodtryk.

Forøgelsen synes at være størst hos ældre mennesker med forhøjet blodtryk, ifølge anden forskning. En undersøgelse ved West Australian Heart Research Institute i Perth viste, at det systoliske tryk var næsten fem point højere og det diastoliske tryk tre point højere hos ældre kaffedrikkere (3oo milligram koffein pr. dag eller fem små kopper kaffe) end hos personer, der ikke drak kaffe.

Lane er helt overbevist om, at koffein er en overset bidragyder til forhøjet blodtryk. Hans råd til folk med forhøjet blodtryk: Nedsæt gradvist koffeinforbruget over nogle uger og se, om blodtrykket skulle falde.

Koffein som hjernestyrker
Man bør skære ned på koffeinen, hvis:
* Man reagerer negativt på koffein, f.eks. i form af anspændthed, skælven, angst, hovedpine, nervøsitet, usikkerhed, nedstemthed, uoplagthed.
* Man oplever angsttilstande eller panikangst. Koffein kan forværre angst og fremskynde panikangst hos følsomme personer.
* Man har tendens til forhøjet blodtryk. Koffein kan give det sidste skub over i varigt forhøjet blodtryk.
* Man er gravid eller ammer. Det kan være skadeligt for fosteret og det diende barn.

KORT OG GODT: Som et middel til at kvikke hjernen op og bekæmpe træthed er koffein et gavnligt og forholdsvis uskadeligt psykoaktivt middel, der for de fleste mennesker ikke frembyder nogen større sundhedsrisiko. For andre, der er mere overfølsomme over for koffein, kan denne være en slags hjernegift, der fremkalder angst, depression og psykiske lidelser. Koffeinabstinenser er en almindelig overset årsag til hovedpine, uoplagthed og nedstemthed hos både voksne og børn.