Start

Slut

I dag er sygdom i hjertets kransarterier den hyppigste dødsårsag i USA. Sammen med andre hjertekarsygdomme forårsagede den 1.014.130 dødsfald i 19 7 1. Det var 5 2,8 procent af alle dødsfald i dette år og flere end de ni andre hyppigste dødsårsager tilsammen.

Blodprop i hjertet

Den kendteste hjertesygdom er blodprop i hjertet. Foruden at pumpe blod til alle legemets væv sender hjertet blod til sine egne muskelvægge gennem et netværk af pulsårer, der er formet som to træstammer, højre og venstre kransarterie. Årernes inderste hinde bliver tykkere med alderen på samme måde, som et gammelt jernrør kan ruste på indersiden. Kransarteriens hinde fortykkes hurtigere, hvis der aflejres et fedtagtigt stof, som kaldes kolesterol. Denne åreforfedtning og forkalkning af arterierne kaldes i lægesproget aterosklerose, et udtryk, som er blevet dannet af Marchand i 1904.

Det nationale Forskningsråd har anbefalet, og der var ingen væsentlig forskel i blodtryk, antal røde blodlegemer og hæmoglobin hos de tre grupper. Imidlertid var der en markant forskel på blodkolesterolindholdet hos de tre grupper. De, der havde fået blandet kost, havde det højeste kolesterolindhold, de, der fik en rent vegetarisk kost, havde det laveste, og laktoovovegetarianerne lå i midten.

Animalsk  fedt  forbudt  af  Gud.

Skønt kolesterol findes i alt animalsk cellevæv, forekommer det først og fremmest i dyrets fedt. Det er interessant at mærke sig følgende skriftsteder fra Bibelen, som forbød Israels børn at spise nogen form for fedt af animalsk oprindelse.

Det synes at fremgå af det foregående, at man kan undgå hjertesygdom ved at holde sig til en vegetabilsk kost. Journal of the American Medical Association (den amerikanske lægeforenings tidsskrift) for 3. juni 1961 erklærede i en leder, at »en vegetabilsk kost kan forebygge 90 procent af de af vore sygdomme, der har forbindelse med blodpropper i kredsløbssystemet, og 97 procent af blodpropperne i hjertet«. Før i tiden var argumenterne for og imod vegetarisme ubestemte og svævende, men resultaterne af videnskabelige undersøgelser i de senere år har vist, at naturen er på vegetarianernes side i kraft af det uomgængelige faktum, at al animalsk føde indeholder kolesterol, mens planteføde indeholder forskellige former for sterol. Et forbløffende aspekt ved dette naturfænomen er, at der ikke kendes nogen videnskabelig metode, hvorved man kan fjerne det uønskede kolesterol fra den animalske føde uden at ødelægge føden. Man kan fjerne det meste koffein fra kaffe og bortfiltrere nogle af de kræftfremkaldende stoffer fra en cigaret, men man kan ikke fjerne kolesterol fra animalsk fedt uden at gøre det uegnet til menneskeføde.

Hvor sundt er kød?

Det er kendt, at animalske fødemidler tjener som smittebærere for sygdomme, som kan overføres til mennesket. Antallet og omfanget af disse sygdomme er behæftet med usikkerhed. Af over 200 smitsomme sygdomme hos dyr anses over 100 for at kunne overføres til mennesker. Nogle af disse sygdomme er dødelige, og nogle er uhelbredelige.

Hvad mere er forkert ved kød spisning?

Ikke alene er kød usundt og årsag til mange sygdomme, men det er også uønsket af andre grunde. Vi vil betragte nogle af disse.

Kød spisning og giftige affaldsstoffer

I den levende organisme dannes der til stadighed affaldsstoffer. Disse fjernes af nyrer og lever. Når dyret slagtes, bliver der imidlertid nogle affaldsstoffer tilbage i vævene. Disse stoffer, som også kaldes ekstrakter, er med til at give kødet dets stimulerende aroma. Der er flere affaldsstoffer i et dødt dyr end i et levende dyr eller i et dyr, som lige er blevet slagtet.

Animalsk protein kontra vegetabilsk protein

De argumenter, som kød spiser fremfører imod vegetarisme, går bl. a. ud på:
 1) man ikke får tilstrækkeligt protein fra en vegetabilsk kost, og
 2) at planteprotein er af underlødig kvalitet.

Faren ved for meget protein

Hvor meget protein har man brug for om dagen? Omkring århundredskiftet var det en almindelig antagelse, at mennesket ikke kunne leve på mindre end 118 gram protein daglig. En varm fortaler for denne store proteinmængde var den tyske fysiolog Voit, der ikke baserede dette tal på videnskabelige forsøg, men på statistiske data. il 8 gram var den gennemsnitlige mængde protein, som 1000 tyske arbejdere konsumerede om dagen.

For meget protein i kosten tærer på organismens kalciumbeholdning. Helen M. Linkswiller og medarbejdere ved University of Wisconsin 4 har rapporteret, at unge mandlige forsøgspersoner, som indtog 47 gram protein, var i kalciumbalance, når de fik 500 mg kalcium i kosten. Men når kostens proteinindhold blev hævet til 95 gram, var ingen af forsøgspersonerne i kalciumbalance ved indtagelse af 500 mg. For at forebygge kalciumtab måtte de øge deres kalciumindtagelse til 800 mg om dagen. Når proteinindtagelsen blev hævet til 142 gram om dagen, var selv 800 mg kalcium utilstrækkeligt. Kun tre af 15 forsøgspersoner var i kalciumbalance ved indtagelse af 1400 mg.

Er vegetabilsk protein fyldestgørende?

inden vi besvarer dette spørgsmål, vil vi betragte nogle af proteinkemiens grundsætninger. Proteiner er sammensatte kvælstofholdige højmolekylære stoffer. De udgør den fundamentale del af de levende celler og er af væsentlig betydning for opbygning og udbedring af alt cellevæv. Planter kan syntetisere proteiner af simple uorganiske stoffer i luften og jorden, men dyr er stort set afhængige af organiske kilder for at få dækket deres proteinbehov.

Ernæringsmæssige enheder burde måles i aminosyrer og ikke i proteiner.

Animalsk protein mindre ønskeligt

Med FNs statistik som kilde sammenlignede Jolliffe og Archer for nogle år siden dødeligheden af sygdom i hjertets kransarterier i 20 lande. De fandt, at af de forskellige kost og miljømæssige faktorer, som indgik i betragtningerne, spillede indtagelsen af mættede fedtstoffer (mest animalske) og animalsk protein den største rolle. Følgende skema er hentet fra denne rapport' og viser den nære forbindelse mellem dødelighed af hjertesygdom og den konsumerede mængde animalsk protein (samt mættede fedtstoffer). Det er meget sandsynligt, at animalsk protein hæver dødeligheden af hjertesygdom ved at forøge blodets kolesterolindhold.

Dr. Brode 0. Barnes fra Colorado State University mener, at når mange flere amerikanske mænd end kvinder dør af hjertesygdom, skyldes det mere mændenes større proteinindtagelse end eventuelle forskelle i hormonbalancen.

Størstedelen af verdens befolkning kan klassificeres som vegetarianere, enten fordi de ikke spiser kød af religiøs overbevisning, eller fordi kød er meget dyrt og vanskeligt at fremskaffe. Af samme grund bliver deres forbrug forsvindende lille. Dette gælder buddhisterne i Sydøstasien og de fattige i Afrika og Latinamerika. Når dette er tilfældet, rejser det spørgsmål sig naturligt, hvorvidt vegetarisme også er gennemførlig i et højt udviklet og rigt samfund som det nordamerikanske eller vesteuropæiske. Vegetarisme i den vestlige verden er faktisk ikke blot gennemførlig, men ud fra et helbredsmæssigt synspunkt direkte ønskelig.

»Ved brødbagning er det ikke heldigt at benytte det fineste sigtemel; dets anvendelse er hverken sund eller økonomisk. Brød af fint mel mangler nogle af de nærende stoffer, som findes i brød, som er fremstillet af hele kornet, og er en hyppig årsag til forstoppelse og andre usunde tilstande.«

Man nyder den vegetariske mad, fordi den er enkel, ren, farverig og æstetisk i modsætning til animalske fødevarer, som undertiden kan indeholde blodrester, være fordærvede og forurenede. Så vidt det er nærværende forfatter bekendt, er ingen vegetarianer blevet kød spiser efter at have besøgt en have, en frugtplantage eller en frugtforretning. På den anden side er mange kød spiser blevet vegetarianere efter at have besøgt et slagteri. Janet Barkas beskriver et sådant eksempel: