Start

Slut

En fare for sundhed!

Fedtsyge.   

    Fedtsyge kræver et særligt samarbejde mellem læge og patient, fordi overdreven fedme rummer en virkelig fare for sundhed og livslængde. Hvornår fedmen når en faretruende grad, må afgøres for hvert enkelt tilfælde, idet nogle mennesker kan tåle en ret stærk fedme uden at få organerne alvorligt beskadigede, medens andre ved en ringere overvægt straks får fedtaflejringer i hjertekødet, fedtinfiltrationer i levercellerne, hjernecellerne m. m. herved nedsættes disse overordentlig vigtige organers arbejde, de bliver mindre funktionsdygtige og står i fare for at nedbrydes.

Fedtinfiltrationer.

    Når overernæringen overstiger en vis grænse, begynder der at, aflejre sig enkelte fedtpartikler i cellerne, de såkaldte fedtinfiltrationer. Efterhånden kan disse fedtpartikler samle sig til store fedtklumper, der trænger cellekærnerne ud til Siden og eventuelt helt kvæler dem. Det egentlige cellevæv kan på denne måde gå til grunde for bestandig. Og dette sidste stadium, forfedtningen, rummer en alvorlig fare for liv og sundhed.
    Overdreven fedme er altså ikke alene ugunstig som reserveernæring og til besvær ved sin tyngde, men som allerede nævnt, aflejrer fedtet sig herunder alle vegne og derfor også i hjertet og svækker dette til trods for, at det forøger dets Størrelse, hjertemuskelvæv, der er indfiltret med fedt, degenerer let, hvilket kan blive skæbnesvangert for sundheden og livskraften.
    Overdreven fedme skader også hjernevirksomheden og dermed intelligensen. Man hører således ofte de fede, især ældre Mennesker, klage over Hukommelsestab og Mangel på Beslutsomhed.
    Overdreven fedme giver tilbøjelighed til gigt og reumatisme. Hver gang man ser én mager patient angrebet af gigt og reumatisme, ser man tre til fire fede. Alene for at undgå gigt og reumatisme vil det være rationelt at holde fedtmængden i kroppen så nær ved det normale som muligt.
    Endvidere påstår nogle kræftforskere, at overdreven fedme giver tilbøjelighed til kræft. Roger Williams fandt, at af 279 kræftpatienter var 247 (88½ pct.) fede og kun 32 slanke. Det er nok ikke altid så slemt, men at det svækkede blodomløb, der findes hos fede, skulde kunne give en vis disposition for opståelsen af kræft, lyder ingenlunde usandsynligt.

Årsagerne til overdreven Fedme.

    Årsagerne til overdreven fedme kan være højst forskellige. Den skyldes ingenlunde altid overernæring, selv om den faktor så, godt som altid er til stede. Man kan vel uden modsigelse påstå, at overernæring er den hyppigste årsag til fedme.
    En anden årsag haves i stillesiddende levevis og mangel på legemsbevægelse i fri luft. Under disse uheldige forhold er åndedrætsvirksomheden og dermed iltoptagelsen nedsat, og deraf følger selvsagt en nedsættelse af forbrændingen, ikke mindst i de muskler, der bruges alt for lidt.
    En tredie årsag skyldes forstyrrelser i indsondringskirtlernes funktion, særlig fra hypofysens og skjoldbruskkirtelens side. Ved overdreven fedme bør derfor altid foretages en stofskifteundersøgelse, for at m an kan komme til klarhed over, om skjoldbruskkirtelen fungerer tilfredsstillende eller ikke. Finder man en mangel her, har man et godt hjælpemiddel i hormonbehandling.
    En fjerde, meget almindelig faktor til fremkaldelse af overdreven fedme er blodfattigdom. Når hæmoglobinmængden er nedsat med 1525 eller endnu flere pct., kan man ikke forvente, at livets flamme kan få, ilt nok, så, den kan brænde stærkt nok til at omsætte fedtstoffet til varme og kraftproduktion. Selv om en sådan patient lever i frisk luft, hvad der altid er af stor betydning, kan den indåndede ilt ikke i tilstrækkelig mængde optages af hæmoglobinfattigt blod. En forbedring af blodets hæmoglobinmængde er derfor en af de vigtigste foranstaltninger ved behandling af fedtsyge. Og fedtsygen bør behandles, thi både forøget sygelighed, dødelighed og for tidlig alderdom opstår på grund af overdreven fedme.
    Dette er for længst, erkendt af livsforsikringsselskaberne, som påligner deres fede forsikrede en betydelig forhøjet præmie efter fedmens grad. En kunstner har på hosstående billede fremstillet de fedes chancer i forhold til de slankes. Man ser 10 slanke og 10 fede gå hen ad livets landevej, og man kan nu i kraft af livsforsikringsselskabets erfaringer se, hvorledes det går begge parter.
    Den på billedet fremstillede erfaring gælder mennesker, der lever, som folk gør flest. Hvis man tænkte sig, at de slanke havde gennemført en virkelig sund levevis, så vildeforskellen på deres side sikkert være blevet endnu meget større, men den er stor i forvejen, både hvad levetid og livsindhold angår.
    Hvad end årsagen til fedmen er, bør en rationelt affedende kur kun foretages under lægens kontrol, for at den kan foregå på rette måde og i rette tempo, og resultatet altid kan blive forøget velbefindende og flere kræfter.

Svage Nerver.

    Når det viser sig, at man begynder at mærke til svage nerver, ved at man er overfølsom, irritabel, urolig, ængstelig, træt og sløj, eller når man sover dårligt, og er i dårligt humør uden egentlig årsag, hvis man er morgengnaven, går med tryk over issen og hovedpine osv., så 'bør man ikke tøve med at søge lægens hjælp, inden det udvikler sig til en rigtig nervesvækkelse.

Mave Tarmforstyrrelser.

    Man bør bære sig lige så klogt ad, når man mærker forstyrrelser i maven og tarmen i form af dårlig appetit, trykken eller svien i mavegruben, halsbrænde, sure opstød, luftopstød, ilde smag i munden, belagt tunge, kvalme, opkastning og mangelfuld afføring. Den sidstnævnte fejl er så almindelig og årsag til så meget ondt, at vi behandler den i et særskilt, kapitel; men også de andre nævnte symptomer er alvorlige nok til, at vi bør søge dem afhjulpet, så vi ikke risikerer at komme til at lide af en alvorlig kronisk mave eller tarmlidelse. Og det vil være klogt at benytte sig af lægens hjælp dertil.

Mere alvorlige Tilstande.

    Ved mere alvorlige tilstande er det en absolut selvfølge, at lægens hjælp må påkaldes, således ved feber eller en længere varende temperaturforhøjelse, ved for højt blodtryk, ved for høj blodsænkning, ved halsbetændelse, stærk forkølelse, influenza Angreb osv.
    Ved ethvert alvorligt ildebefindende: gå i seng og send bud efter lægen. Viser det sig så mindre alvorligt, er det bare godt og glædeligt, men er det noget alvorligt, kan den hurtige hjælp måske hindre flere ugers sengeleje. Husk altid på, at hurtig og rationel hjælp er dobbelt hjælp, den kan endogså ofte, hvis det drejer sig om noget meget alvorligt, frelse fra døden.

FORSTOPPELSE.

EN  ALVORLIG  HYGIEJNISK  FORSYNDELSE  VANEMÆSSIG  FORSTOPPELSE  SKJULT FORSTOPPELSE  UBEHAGELIGE  SYMPTOMER  ALMINDELIGE  ÅRSAGER FORRÅDNELSESGIFTE  FRA  TARMEN  TARMFLORAEN  TARMFLORAENS BESKAFFENHED   GÆRINGSBAKTERIER  OG  FORRÅDNELSESBAKTERIER  EN RATIONEL   TARM   HYGIEJNE

En alvorlig hygiejnisk Forsyndelse.

    At gå med mangelfuld Afføring er en af de største hygiejniske Forsyndelser, som ellers fornuftige Mennesker gør sig skyldig i, og for hvilken de straffes lettere og hårdere efter Omstændighederne.

Vanernæssig Forstoppelse.

    Den desværre alt for almindelige, vanemæssige forstoppelse undergraver ved forgiftning langsomt, men sikkert hele sundhedstilstanden, og ifølge vor erfaring tøver vi ikke med at sige, at vanemæssig mangelfuld afføring er en af de allervigtigste årsager til almen svækkelse, tabt ungdom og tidlig alderdom.
    Dertil kommer den nedsættelse i almenbefindende og arbejdsevne, som er den sikre følge, og som i høj grad kan forringe handlekraften og produktiviteten igennem lange perioder af den arbejdsdygtige alder. Og man må, ikke slå, sig til ro med, at man har daglig og tilsyneladende god afføring, thi man kan samtidig frembyde symptomer på skjult forstoppelse (obstipatio latens).

Skjult Forstoppelse.

    Det vil sige, at det ikke sjældent er tilfældet, at den afføring, der kommer i dag, burde være kommet i forgårs. Afføringen er ikke blød og let formet, den har ligget så længe i tarmen, at den er hård, knoldet og ildelugtende, hvad den under sunde forhold ikke må være; thi ildelugtende afføring er tegn på forrådnelsesprocesser i tarmen med deraf følgende forgiftning.

Ubehagelige Symptomer.

    Det vigtigste symptom på forstoppelse er selvfølgelig, at afføringen udebliver. I de lettere former kommer den meget trægt, eller den udebliver i én eller flere dage. Ja, det hænder ikke så sjældent, at man lader gå en hel uge eller længere. Vi har oplevet et tilfælde, hvor der gik en hel måned. Men der er andre symptomer, som blodstigninger, hovedpine, ugidelighed, træthed, tungsind, mangel på energi og handlekraft, trykken for brystet, trykken og fornemmelse af fylde i underlivet, vinde, gas, oppustethed, åndenød, hæmorrhoider m. m.

Almindelige Årsager.

    Af de mange årsager til forstoppelse skal nævnes vanemæssig fortæring af stoppende kost: fint brød, franskbrød, sigtebrød, te, vandbyggrød, vandrisengrød, salep, kakao, sød mælk og mælke retter (dog ikke kærnemælk, tykmælk og fløde), blåbærsuppe, æg og ægretter, magert kød og mager fisk, rødvin osv.
    Andre årsager er stillesiddende levevis ' mangel på motion, slaphed i underlivsmusklerne på grund af blodmangel eller anden almindelig svækkelse, f.eks. fordøjelseslidelser.
    Endvidere spiller det ofte en vigtig rolle, at man fra barndommen af eller i de unge år har vænnet, sig til at overhøre naturens kald og kun gå på W. C., når det kunde passe bedre end i det øjeblik, man følte trang til det; thi det fører jo ofte med sig, at det bliver helt glemt en længere eller kortere Tid.

Forrådnelsesgifte fra Tarmen.

    I de senere år har mange forskere, særlig lederen af Pasteurinstituttet i Paris, professor Elie Metchnikoff, påvist den store rolle, som visse gifte, der dannes ved forrådnelsesprocesser i tarmen, spiller for fremkaldelse af åreforkalkning og for tidlig alderdom. Metchnikoff rådede til at bekæmpe disse processer med nydelsen af bulgarsk tykmælk, den såkaldte Youghurt. Selv om man nu ikke kan dele Professor Metchnikoffs teorier, så hersker der sikkert ikke mere nogen tvivl om, at en usober tyktarm kan forvolde store ulykker, og at de gifte, der dannes ved forrådnelse især af de stærkt proteinholdige næringsmidler som kød, fisk og æg i tyktarmen, ofte er den vigtigste af alle årsager til åreforkalkning og for tidlig alderdom. Denne giftfabrikation er især farlig hos dem, der lever på stærk kød kost og samtidig viser forsømmelighed med hensyn til deres afføring.
    Dette forstås let, når man betænker, at der hele tiden i tyktarmen er: Varme, fugtighed, føderester og bakterier, de fire betingelser for, at et rigt bakterieliv med forrådnelse kan opstå.

Tarmfloraen.

    Den mængde bakterier, som til daglig udtømmes af et menneskes tarm, er overordentlig stor. Den opgives forskelligt af forskellige forskere til 55.000.000.000 (Sucksdorff), 8.800.000.000.000 (Klein) og af Strassburger endog til 128.000.000.000.000, og vægten af dem udgør ikke mindre end 2533 pct. af døgnets afføring. Under forstoppelsestilstanden, hvor bakterievirksomheden tager til, vil bakterierne kunne komme til at udgøre op til 50 pct. af afføringen.

Tarmfloraens Beskaffenhed.

    Da bakterierne nærmest må henregnes til planteriget, kalder man disse bakterielle planter for tarmens flora, og det er nu et problem for lægen at skaffe det menneske, som lider af forrådnelsesprocesser i tarmen, en bedre tarmflora, hvad der sker ved at forandre diæten og forbedre afføringen, ved at indføre mere gunstigt virkende bakterier i tarmen, ved medikamenter, som modvirker tarmforrådnelsen.

Gæringsbakterier og Forrådnelsesbakterier.

    For sundhedstilstanden har det nemlig såre meget at betyde, om tarmbakterierne hovedsagelig består af de gavnlige eller mindre skadelige gæringsbakterier eller af de mere farlige forrådnelsesbakterier. Mange patienter er kommet til forfatteren af egen drift og har fortalt, at de havde voldsom hovedpine, ildebefindende og svimmelhed, når afføringen var mangelfuld og tillige meget ildelugtende. Et af de vigtigste sundhedskrav er derfor, at tarmen altid skal holdes i så. fin orden, at afføringen, tarmindholdet, ikke får tid til at gå i forrådnelse og forgifte hele organismen, inden den udtømmes.

Gennemfør en rationel Tarmhygiejne.

    Under en kronisk forstoppelse bliver der nemlig god tid til, at giftene både kan dannes og opsuges, og er de først kommet over i lymfen og blodet, vil følgerne af deres ødelæggelsesværk ikke udeblive. Dette forhold forklarer også de overordentlig gunstige virkninger, man ser af frugtkure, druekure, vallekure osv. Det, der sker herunder, er nemlig en radikal forandring i vedkommende patients tarmflora, der forandrer sig med kosten og den hurtige afføring.
    Om man lider af en sådan forgiftning fra tarmen, kender man blandt andet på, at den udtømte afføring lugter ilde eller ligefrem stinker, endvidere på ildebefindende, træthed og for højt blodtryk. Alle, som lider af for højt blodtryk, bør gennemføre en rationel tarmhygiejne, og det er ofte det eneste, som fordres, for at blodtrykket kan bringes betydeligt ned. En yderligere stor hjælp hertil haves i stofskiftebefordrende badebehandling.
    At holde tyktarmen og de andre udskillende organer i orden har lige så stor betydning for vort legeme, som gennemførelse af rationel renovation og anden renholdelse har for et bysamfunds trivsel.