HVILE, FERIE og REKREATION.

Dag Hvile. 

"Forandring fryder," siger et gammelt Ord så sandt, så sandt. Ikke blot på det sjælelige, men også på, det legemlige område.

Arbejde skal afveksle med hvile. Og mange mennesker vilde bevare deres ungdommelighed og holde ud meget længere, hvis de undte sig lidt hvile en gang imellem og forstod at hvile på, den rette måde.

Vi har allerede under kapitel XIII, S. 104, omtalt Søvnen, den mest koncentrerede form for både sjælelig og legemlig hvile, og påvist dens uhyre betydning for sundhed, livskraft og ungdommelighed; men også periodisk daghvile er af største betydning.

Det er nemlig ikke sundt under Arbejdet at stå op eller sidde ned i lang tid, dvs. flere timer i træk uden forandring i kroppens stilling. Men når opmærksomheden for hvilens velsignelse er vakt, gælder det om, at vi hviler på den rette måde. Når man står og går under sit arbejde, er man tilbøjelig til at søge hvile ved at sætte sig ned på en stol og denne forandring føles også som en slags hvile, men man bør vide, at det ikke på langt nær er så godt som at lægge sig ned ja, ikke halvt så godt; thi skal man hvile nogle minutter under arbejdet, gælder det som sagt mest om at skaffe hjertet hvile, og det gør man først rigtigt i liggende stilling og det oven i købet først med benene placerede højere end den øvrige krop.

Når man fra den stående stilling sætter sig ned på en stol, som det ses på, så ser man straks, at denne Stilling er uheldig for blodomløbet. Ved at sidde med stærk bøjning i hofter og knæ skaber man tværtimod på to steder større vanskeligheder for blodomløbet, nemlig ved de bratte bøjninger på blodkarrene i lysken (lårkrigen) og knæhasen.

De fleste mennesker føler derfor også snart den siddestilling, som er vist på, besværlig og ubehagelig, thi efter nogen tids forløb skyder de aldeles ubevidst Sædet frem mod stolens forreste kant og hviler sig ved at strække benene lige ud. Det har De selv, ærede læser, gjort adskillige gange og fundet Lise eller hvile derved uden at vide hvorfor men tænker vi bare lidt over stillingsforandringen, så ser vi straks, at det største deri er, at Bøjningerne på, Blodkarrene i Lyske og Knæhas rettes ud, så det livsvigtige Blodomløb lettes.

Tusinder af Mennesker har fået en stor Velsignelse ind over deres Liv ved at forstå at hvile rigtigt. Den allerbedste Stilling er Hængekøjestillingen, som man let kan skaffe sig også, på en divan med et løfteligt fod og benparti og noget under øverste rygparti og hoved.

Der bør derfor i ethvert velordnet hjem være tilstrækkeligt med løjbænke eller divaner, hvorpå man nu og da i dagens løb kan lægge sig ned nogle få, minutter og slappe alle muskler og give hjertet rigtig hvile. Hvilebænkene bør, være således indrettede, at benene kommer til at ligge noget højere end den øvrige krop.

Selv om det kun bliver 25 minutter 34 gange daglig, at du lægger dig ned, kan det virke mærkværdigt, forfriskende øg hjertestyrkende. Også den kunst at forstå at hvile og for et øjeblik at afslappe alle de under arbejdet anspændte muskler er en livets kunst til højnelse af hele sundhedstilstanden. Det betyder rekreation eller nyskabte kræfter. Prøv det, og bliv overbevist, som tusinder af andre er blevet det.

Ferie og Rekreation.

Heldigvis er det gået op for samfundet, at det betaler sig at give arbejdere og funktionærer en mindre eller større årlig ferie. Og når ferien anvendes på, rette måde, er den i høj grad til velsignelse såvel for den ferienydende som i det lange løb til gavn for arbejdsgiveren, der får sin arbejder tilbage i finere form, mere arbejdsdygtig og i besiddelse af større virketrang og arbejdslyst.

Anvendes ferien ufornuftigt, kan ganske det modsatte blive resultatet. Så spørgsmålet om ferie og dens rette anvendelse er meget af et livs spørgsmål. Det klarlægges i forfatterens Skrift: "Feriens rette Anvendelse", Munksgårds Forlag. Det påvises i denne større pjece, hvorledes man får det største udbytte af sin ferietid ved at bruge den på en sådan måde, at stofskiftet kommer i orden, hvorved trætheden, tungsindet og modløsheden svinder som dug for solen.

Har du hidtil anvendt din ferie på en forkert måde, så vend om! Tilbring den første del af ferietiden på en kuranstalt og få hele maskineriet set rigtigt efter, få det renset og smurt, så det kommer til at gå finere end nogen Sinde. Det er det rigtige, og det vil betale sig kongeligt.

HVAD LÆGEN MÅ GØRE.

Lægen kan yde en mægtig hjælp i flere henseender. For det første kan han opmuntre til sund levevis, og med det kendskab, han har til den sundhedssøgendes arbejde og, virksomhed, økonomiske forhold, hjælpekilder hjemme og ude osv., kan han give Råd med Hensyn til den mest praktiske Gennemførelse af den daglige, personlige hygiejne ved udarbejdelsen af et rationelt og vel tilrettelagt arbejdsprogram.

For det andet er lægens hjælp nødvendig, når det gælder om at afhjælpe de mangler i sundhedstilstanden, som er fundet ved statusopgørelsen. Mange af disse mangler vil ganske vist forsvinde i det lange løb bare ved sund levevis, men gode resultater vil foreligge langt hurtigere, hvis lægen tager manglerne frem én for én og påviser, hvilke foranstaltninger der skal træffes for hurtigst muligt at få manglerne afhjulpet. Også forholdsvis sunde mennesker kan lide af sådanne mangler, som måske ikke er store hver for sig, men som dog samlede, bevirker en betydelig livs forringelse, f.eks. lidt blodfattigdom, lidt overdreven fedme, lidt træg mave, lidt hovedpine, urolig søvn osv.; også disse såkaldte små skavanker må Lægen tage alvorligt på.

For det tredie er lægens hjælp dobbelt nødvendig, hvis statusopgørelsen har bragt mere alvorlige tilstande i form af egentlige sygdomme for dagen. Dem må, han selvfølgelig tage sig af, eventuelt henvise dem til behandling hos specialist eller indlæggelse på kuranstalt eller sygehus.

Lægens egentlige opgave bliver derefter: Afhjælpning af sygelige tilstande: blodmangel, hormonmangel, fedtsyge osv.

Foruden ved den rent legemlige lægelige hjælp kan lægen også være til stor nytte gennem sin sjælelige påvirkning. Det gælder især for de kronisk syge. Disse patienter har ofte svært ved at holde modet oppe, og den erfarne læge kan her ud fra sin erfaring støtte mægtigt, fordi han så godt som altid med sandhed og overbevisning vil kunne sige: "Jeg har set mange, som var meget dårlige, komme sig, og derfor venter jeg bestemt, at også de vil komme dem, når vi arbejder fornuftigt. Ja, der må slet ikke være nogen tvivl om det."

For at opnå en ny ungdom eller rettere for at afhjælpe de allerede indtrådte alderdomssvækkelsestilstande er ikke alene den nu omtalte sunde levevis af betydning, men også, ligefrem lægebehandling af de enkelte årsager til svækkelse. En af de første ting, som her melder sig, er blodmangelen.

Blodmangel.

De mangler ved blodet, som bidrager til tidlig alderdom, vil allerede i høj grad blive afhjulpet ved den jernrige og vitaminholdige kost, som er omtalt foran. Men foruden denne diæt må andre midler anvendes, når bleghed, træthed, mathed, hovedpine, susen for ørerne, flimren for øjnene, tilbøjelighed til besvimelser, mangel på energi til åndeligt og legemligt arbejde, kortåndethed, hjertebanken og andre symptomer på blodmangel findes. Man må ikke regne disse blodmangelsymptomer hos ældre personer for lige så mange alderdomssymptomer og derfor undlade at behandle dem; thi de skyldes sikkert også, andre årsager end årenes tal.

Når de findes, bør man derfor sætte ind med at bekæmpe dem, ikke blot ved hjælp af særlig jernholdig kost, men også ved gode Jern og leverpræparater, ved lys og solbade, passende koldtvandskure, motion og vibrationsbehandling.

Dette, at blodmangelen således afhjælpes, bliver til stor gavn for hele sundhedstilstanden. hjertevirksomheden og blodomløbet bliver kraftigere og bedre, hvilket igen kommer vævsernæringen til gode i hjerne, muskler og andre organer. Derved forbedres både den legemlige og sjælelige arbejdsevne i så, høj grad, at mange generende alderdomstegn forsvinder, f.eks. ugidelighed, træthed, tungsind, hukommelsessvækkelse osv.

Et andet forhold, som man må, have opmærksomheden henvendt på, er de forstyrrelser i de indre sekretioner, som vi kalder hormonmangel.

Hormonmangel og Hormonoverskud.

I det sidste halve århundrede har man opdaget, at visse kirtelorganer i legemet, som man ikke tidligere tillagde større betydning, fordi de ingen udførselsgang havde, er af stor og livsvigtig betydning og derfor også af stor betydning for at bevare en højere sundhedstilstand det længst mulige.

Skønt disse kirtler er så vigtige, er de meget små, de vejer tilsammen ikke meget over en tusindedel af legemsvægten.

Stofferne fra disse kirtler har man kaldt hormoner, d. v. s. kvikkende, handlingsvækkende stoffer, og de sendes under normale forhold i normale mængder direkte fra kirtlerne ind i blodet og påvirker hele organismens livsvirksomhed, således som det senere skal omtales i et særligt kapitel: Vidunderkirtlerne.

Når indsondringerne kommer mangelfuldt eller i for stor mængde, opstår i de yngre år forstyrrelser i væksten og udviklingen, f.eks. dværgvækst eller kæmpevækst, mangelfuld udvikling af de ydre kønsorganer, mangelfuld sjælelig udvikling m. m.

Efter vækstens afslutning kan for stærk afsondring fra hypofysen fremkalde for stærk vækst af ydre legemsdele, især i ansigtet, hvor visse dele forstørres betydelig, næsen bliver stor og tyk, det samme gælder kinder, læber og hage, sygdommen hedder akromegali spidsforstørrelse.

Ved formindsket indsondring af Skjoldbruskkirtelhormoner opstår for tidlig alderdom og gammelagtigt udseende: Rynket hud, hår affald, ringe svedafsondring, træthed, sløvhed, dårligt humør, kuldefølelse på. grund af mangelfuldt stofskifte osv. Da huden ofte her og der er meget hævet, har man kaldt sygdommen for Myxødem slimhævelse.

Er derimod samme indsondring for stærk, opstår basedowsyge, opkaldt efter den læge, som først grundigt beskrev den. Dens vigtigste symptomer er fremstående øjne, svulst på forsiden af halsen, hjertebanken, afmagring og skælven.

Hormonmangel eller for stærk hormonafsondring kan således give meget forskellige symptomer, som kun lægen er i stand til at erkende og behandle.

Det bedste, du selv kan gøre, for at undgå, de meget generende forstyrrelser i disse vigtige kirtlers funktioner er at leve så, sundt som muligt. Mere herom i et senere kapitel.