Start

Slut

Du skal have Vand indvendig og udvendig.

Næst efter Lufttilførsel er Vandtilførsel den vigtigste Livsbetingelse og derfor også en Sundhedsbetingelse af ganske overordentlig Betydning.

Den fremragende tyske Fysiolog, Hoppe Seyler, har som før nævnt træffende udtrykt det i den berømte sætning: "Alle levende organismer lever i vand, ja tilmed i strømmende vand". Og det er rigtigt, thi ikke blot hos fisk og andre vanddyr, men også hos landdyr og hos mennesket foregår alle livsprocesser i strømmende vand, dvs. i vand, der uafladelig skifter. Under almindelige forhold er over to tredje dele af menneskekroppen vand; man har f.eks. ved beregning og analyse fundet 52 4/5. kg vand i en mand på 75 kg, dvs. ca. 70 %.

Vandet indvendig.

Kroppens vandmængde formindskes ved udskillelse især gennem lunger, hud og nyrer med mindst tre liter i døgnet og bliver atter bragt på normal højde ikke blot ved drikke og flydende føde, men også ved vor faste føde, der er mere vandholdig, end man i almindelighed btænker, f.eks. indeholder vort daglige, friske brød 4050 % vand, kød ca. 7075 % og grøntsager 8590 %.

Det er tydeligt, at man kan forøge legemets vandskifte på kunstig vis ved rigelig vanddrikning, og dette er i mange tilfælde fordelagtigt og gavnligt for sundheden og bør derfor ikke forsømmes, især ikke i betragtning af den interessante kendsgerning, at man kan leve mange gange længere uden føde, end man kan leve uden vand. Vandet er som nævnt den vigtigste livsbetingelse næst efter luften og skal som luften påvirke organismen både indvendig og udvendig. En større vandtilførsel betyder i almindelighed inden for visse grænser en større virksomhedsgrad i de udskillende organer, herunder ikke mindst en større urin og svedafsondring med formindskelse af træthedsgiftens mængde i blodet og kroppen, et punkt af overordentlig vigtighed for humøret, velbefindendet og arbejdsevnen og derigennem for energi og virketrang samt for øvrigt for alt, hvad man skal få udrettet i livet.

Vandets betydning i den indvendige, legemlige husholdning er så stor, at det simpelt hen ikke kan undværes; det skal tilføres enten som bestanddel af føden eller som drik, og tilføres det ikke, varer det ikke længe, før organismen kræver det i form af en ulidelig tørst. Af den grund kommer mennesket i almindelighed ikke så let til at lide af vandmangel indvendig som udvendig, thi også udvendig på legemet er vandet af overordentlig stor betydning.

Vand udvendig.
Huden.

For at forstå betydningen heraf må, man se lidt på, det mægtige udskillelsesorgan, vi har i hudens svedkirtler. Det er rørkirtler, hvis hovedmasse, den længste del, ligger oprullet som et garnnøgle i underhudsbindevævet, hvorfra udførselsgangene snor sig proptrækkeragtigt op igennem læder og overhudens fire forskellige lag for at udmunde i en skrå, åbning, der undertiden ligesom dækkes af et lille tag. Da der er 2½3 millioner svedkirtler, har de, til trods for den enkelte kirtels lidenhed, en afsondret flade på, næsten 1080 kvadratmeter, hvad der er uhyre meget i forhold til selve legemets overflade, der kun udgør 1½ Kvadratmeter. Tænker vi os Kirtlerne sprættet op og syet sammen til en samlet vævshinde, vil den være så, stor, at man kunde sy sig over 700 dragter af den. Dette mægtige apparat viser tydeligere end mange ord hudfunktionernes overordentlige betydning for liv og sundhed.

Denne fremgår da også af følgende kendsgerning. Selv om man ikke føler det mindste til sved, afsondres dog fra disse tre millioner porer ca. 3/4 til 1 liter sved i døgnet, men svedafsondringen kan i stærke svedebade stige til henholdsvis to spiseskefulde i minuttet, dvs. til over 1½ liter i timen.

Sveden.

Sveden er ligesom urinen en slags kloakvand, hvori der er opløst mere eller mindre giftige affaldsprodukter, der skal ud af organismen, hvis man overhovedet skal fortsætte livet. I en liter sved findes 12 gram faste stoffer delvis af samme beskaffenhed som dem, der findes i urinen, de fleste af dem er organiske fedtstoffer, flygtige fedtsyrer (myresyre, eddikesyre, smørsyre osv.), cholesterin, urinstof, skatol, phenol, og resten (3 g) er uorganiske: Klornatrium (alm. salt), klorkalium, sulfater og fosfater. At stofudskillelsen gennem sveden er af stor betydning, ses deraf, at der ved svedens undertrykkelse fremkommer lignende farlige symptomer som ved den selvforgiftning, der opstår, når urinafsondringen undertrykkes, ligesom også indsprøjtningen af steriliseret sved fremkalder feber med afsondring af æggehvide i urinen.

Hudfunktionernes betydning.

Hudfunktionernes store betydning ses også af praktiske erfaringer med mennesker og forsøg med dyr. Bekendt er således erfaringen med den unge mand, som skulde forestille en engel ved en romerskkatolsk kirkefest. Da man forsøgte at belægge hans hud med bladguld, blev han syg og døde, inden man kunde få guldet fjernet igen. Ved lynchjustits i Amerika har man set døden indtræde på grund af en overtjæring, som ikke kunde fjernes hurtigt nok, ligesom forsøg med kaniner har vist, at de undertiden ikke en gang kan leve, så snart en overfernisering af deres hud overskrider 1/8 af hud overfladen. Lignende erfaringer er gjort ved udbredte forbrændinger af huden. Selv om nu disse svære følger delvis skyldes forstyrrelser i varmeregulationen, kan der dog næppe være tvivl om, at den forhindrede giftudskillelse spiller en meget stor rolle. En bestyrkelse af denne opfattelse finder man også, deri, at sprøjter man sved ind i venerne på en kanin, dør den, ligesom når den behandles med urin på samme måde. Endelig vil nogle forskere delvis forklare søvnløshedens overordentlige skadelige i ndflydelse på sundhedstilstanden deri, at mennesket ikke kan undvære den stærkt forøgede hudvirksomhed, respektive Svedafsondring, som finder Sted under den sovende Tilstand.

Det daglige Bads store Betydning.

At det daglige bad er særlig vigtigt, fremgår efter dette af følgende betragtning. De faste, mere eller mindre giftige, stoffer i sveden, 12 spiseskefulde i døgnet, eftersom man sveder mere eller mindre stærkt, vil ved svedvandets fordampning for største delen blive ladt tilbage på huden og i løbet af et døgn komme til at udgøre et lag, som nogle har sammenlignet med en tynd omgang maling i tykkelse. Bliver dette lag affald ikke fjernet fra kroppen, opsuges det delvis igen af hudens celler og kommer derved på ny til at forurene vævsvædskerne og blodet og til at fremkalde forøget træthed m.m.

Det daglige bad har nu den store mission hos civiliserede mennesker at være et hjælpemiddel, hvorved man får fjernet disse skadelige stoffer, får hudvirksomheden sat op og huden hærdet.

Forfatteren af d isse linier har i årevis set den store trang hos alle mennesker til et sådant dagligt bad og er af den grund bleven ledet til at spekulere på at finde en badeform, der næsten ingen tid tog og var så, prak tisk, at den kunde udføres i et hvilket som helst værelse, og så billig, at alle og enhver kunde få råd til den, og som tillige med hensyn til virkning kunde tilfredsstille alle rimelige fordringer, og dette mener forfatteren at have nået fuldstændig i den form, som nu skal beskrives.

Den kolde Vantegnidning.

Hjælpemidler.

Et kar eller et fladbundet stort vaskefad med vand enten direkte fra brønden eller vandhanen 5100 C.) eller stuevarmt vand (15c, C.), et par gode frottervanter, tre håndklæder, bedst af frotterstof.

Fremgangsmåde.

Man sætter sig på hug over karret og dypper vanterne og bearbejder derefter hoved, ansigt og hals med vanterne, der er drivvåde af det kolde vand, derefter flytter man lidt længere ind over karret, for at det kan opfange det nedrislende vand, og fortsætter med at behandle bryst og underliv på samme måde, derefter frotteres lyskebøjningerne og lårenes forreste indvendige, øverste parti, herefter kommer armene og ryggen. Ved afgnidning af ryggens nederste parti, kryds og lænd, kan det undertiden være praktisk at sætte sig længere frem over karret, således at det også i dette tilfælde kan opfange det overflødige vand. Til sidst sætter man fødderne skiftevis ned i vandet (karret, fadet), medens man samtidig bearbejder underbenet, og låret. Under behandlingen af de enkelte legemsdele dypper man efter nogle gnidninger stadig væk de bevantede hænder på ny ned i karret eller vandfadet for at holde dem tilstrækkelig våde og kolde, og man tager herunder skyldigt hensyn til de enkelte Legemsdeles Beskaffenhed og nerverigdom; således afgnider man ansigt, bryst, underliv og hofter og lårflader oftere og kraftigere end de øvrige partier af kroppen, fordi de er langt nerverigere end f.eks. ryggen. Man opnår nemlig derved en større og bedre virkning af badet. Til vejledning kan anføres: Ansigtet og halsen 25 gange, brystet og underlivet 26 gange, lysken og lårfladerne 25 gange, armene 12 gange, ryggen og hvert ben 23 gange.

Selv ældre folk kan på kort tid opnå tilstrækkelig smidighed til at afgnide hele ryggen med vanterne, når de øver sig i det, men naturligvis kan man også ekstra bearbejde ryggen med en i vandet dyppet frotterrem.

Virkning.

Når man udfører behandlingen hurtigt og kvikt og har vand af passende temperatur i et værelse med ikke for kold luft, opnår man altid udmærkede resultater af dette bad og især af den grund, at det, taget på rette måde, egentlig er en tredobbelt behandling. For det første er vantegnidningen på grund af det kolde vand, som overalt rammer huden, en udmærket koldt vands behandling, der stærkt påvirker dette vigtige organs nerver, kar og kirtler. For det andet bevirker den med badet forbundne kraftige gnidning af hele legemets overflade, at vantegnidningen ifølge sin natur samtidig bliver en god hud massage, hvis udmærkede virkninger yderligere forhøjes ved den tørre håndklæde frottering, hvormed behandlingen afsluttes, og endelig for det tredie er de med gnidningen og aftørringen forbundne energiske bevægelser en rigtig god muskeløvelse, som har sin store betydning for blodomløbet, nerverne og hudkarrene. Vi kender derfor ingen koldt vands behandling, der er så, praktisk til det daglige bad for sunde mennesker og på samme Tid så fordelagtig som denne, thi udført på rette måde fremmer den som sagt bloddannelsen, styrker nerverne og befordrer stofskiftet, ja, der er ikke det væv og organ, som ikke påvirkes gunstigt. Hudvirksomheden forhøjes, hjertet slår kraftigere, blodomløbet forbedres, kirtelafsondringerne i og uden for fordøjelseskanalen foregår med forøget kraft, hvad der bl.a. erfares af den forøgede appetit o. s. fr. Derfor virker også denne udmærkede Badeform fremmende på hele sundhedstilstanden, arbejdsevnen og livskraften, ligesom uimodtageligheden over for forkølelse og andre sygdomsangreb sættes højere op. Velbefindendet og humøret stiger, så der efterhånden skabes betingelser for udfoldelse af den rette livskraft og livsglæde.

Reaktionen.

Det gælder for koldtvandsvantegnidningen såvel som for andre koldtvandsbehandlinger, at man for at opnå de store Fordele for sundheden må passe godt på, reaktionen. Vantegnidningen har nemlig ligesom alle andre badeformer en aktion eller forvirkning og dernæst en reaktion eller eftervirkning. Forvirkningen består i, at huden og hudkarrene trækker sig sammen, så huden bliver bleg og rynket, medens blodkarrene i de indre organer udvider sig; samtidig indtræder kuldegysninger, svedafsondringen standses, og huden føles kold, men hvis man reagerer, indtræder straks derefter en eftervirkning, som viser sig ved langsom, kraftig puls, stærk udvidelse af hudkarrene og sammentrækning af de indre blodkar, huden bliver fyldig, varm, rød og blodrig, hudvirksomheden stiger, hjertekraften forøges, og åndedrættet bliver dybt og regelmæssigt, medens hele organismen gennemstrømmes af et stærkt velbefindende som tegn på reaktionens gunstige indvirkning på livsprocesserne.

For de mere svagelige er det især af betydning at tilvejebringe de gunstigst mulige betingelser for reaktionens indtræden. Følgende forhold er særlig vigtige:

1) Man skal helst være så varm. som muligt, når man begynder med den kolde vandbehandling, thi desto lettere reagerer man.

2) Luften i den stue, hvor man tager vantegnidning, må ikke være for kold.

3) Jo hurtigere man arbejder, og jo kraftigere man gnider, desto lettere indtræder reaktionen.

4) Hurtig og omhyggelig aftørring efter badet med kraftig gnidning og frottering fremmer eftervirkningen.

5) Hvor det er vanskeligt at opnå den rette eftervirkning, kan man fremme den ad kunstig vej ved lige før koldtvandsbehandlingen at nyde en eller anden varm drik, f.eks. hyldebærte, hedt saftvand osv.

For at opnå disse betingelser må man derfor helst ved vintertid fra sit kolde soveværelse kunde gå ind i en (i hvert fald delvis) opvarmet Stue (spisestue, dagligstue) og her tage sin vantegnidning i tempereret eller varm luft. Man må desuden have alt i orden aftenen i forvejen: Vandet, håndklæderne og frottervanterne, thi skal man efter at være steget ud af sengen løbe omkring for at søge efter disse ting, bliver man kold og reagerer derfor vanskeligere, og selv om man gør det, får man dog ikke så stort udbytte af badet, som når man er varm i forvejen.

Hvad bekostningen angår, da behøver den kun at blive meget ringe. Køber man de på foranledning af forfatteren af stærk hørtråd fremstillede frottervanter (hovedforhandler: Sundhedsvareforretningen "Sanafer", Amagertorv 7, København), og behandler man dem ordentligt, varer de meget længe. Håndklæderne behøver ikke at vaskes så forfærdelig ofte, når man stadig benytter fire, der er særskilt mærkede, et specielt til ansigtet, et eller to til kroppen, hvoraf det ene til tør - tørring, og endelig et udelukkende til fødderne. Vantegnidningen kan tages i den fineste stue, blot man ruller gulvtæppet til Side og bagefter med gulvklud og støveklud fjerner de fremkomne vandstænk.

Vantegnidning for ældre.

Ældre mennesker bør søge at opøve sig i at tage vantegnidningen på samme måde som de yngre. Men de, der af en eller anden grund er ude af stand dertil, kan tage vantegnidningen siddende på en træstol. Ældre folk, der er kuldskære og ømtålelige, kan desuden til at begynde med tage vandet af meget højere temperatur, f.eks. 300 C. (240 R.) og så tage vandet 10 koldere for hver eller hver anden dag, indtil de når ned til 150 C., almindelig stuevarme eller derunder.

Den hede Vantegnidning.

Vil man, som forfatteren, gøre endnu mere for sin sundhed gennem rationel sundhedspleje, så skal man ikke blot tage den kolde vantegnidning om morgenen, men tillige en varm eller hed vantegnidning om aftenen, lige før man går i seng. Den tages akkurat som den kolde vantegnidning, kun med den forskel, at vandet skal være så varmt, som man kan tåle at have hænderne i, og den skal helst udføres hurtigt og adræt med hurtig aftørring og derefter i seng. En gang om ugen kan man, om ønskes, foretage den med varmt sæbevand først og derefter med almindelig varmt vand for at få en ekstra hovedrengøring, men det er ikke strengt nødvendigt, for huden holdes godt ren ved en eller endnu bedre ved to daglige vantegnidninger. Indfører man vantegnidning som praksis i hjemmene, kan det blive til en ædel kappestrid mellem ægtefolk og søskende om, hvem der kan gøre det bedst, og om, hvem der har karakter nok til at holde ud året rundt, så det bliver både en legemlig og sjælelig træning af allerstørste betydning. Hertil kommer, at den hede vantegnidning om aftenen, dvs. med umiddelbart påfølgende sengeleje, i mange tilfælde er et godt middel mod søvnløshed og et udmærket middel til at nedsætte blodtrykket. Og man må dertil antage, at det kan spille en rolle som delvis forebyggende over for åreforkalkning.

Vantegnidning for syge.

Bliver et af familiens medlemmer sygt, kan en anden give ham eller hende en vantegnidning i sengen. Sengetøjet må da dækkes med lagen eller håndklæde, og man bruger da ikke en drivvåd, men en våd eller halv våd vante. Man behandler lem for lem, således at kun en del af kroppen blottes ad gangen. Man begynder med ansigt og hals, tager derpå hver arm for sig, derefter bryst og underliv, så benene hver for sig og til sidst ryggen.

Den kolde Vantegnidning er ikke blot et udmærket daglig bad for sunde mennesker, der vil yderligere befæste og forhøje deres sundhedstilstand, men det er et godt kurmidel del mod nervøsitet, nervesvækkelse, søvnløshed gsind, blegsot, blodmangel, svækket fordøjelse, forsinket stofskifte, tilbøjelighed til forkølelse, for højt blodtryk, slap uvirksom hud, træthed, ugidelighed og oridre lidelser, hvor det gælder om at skaffe flere kræfter bedre appetit, større arbejdsevne og nyt livsmod.