Start

Slut


Det er bedre at forebygge end at helbrede!

SYRE - BASE   BALANCEN Kan reguleres via kosten!

For ikke at overbelaste nyrerne må man sørge for, at urinens pH-værdi ligger på ca. 7. Dette kan man måle ved hjælp af et indikatorpapir, som bl.a. kan købes i helsekostforretningerne. Det er ikke meningen, at man hver morgen skal måle sin urins pHværdi, men man kan gøre det med mellemrum, og i hvert fald hvis man er syg. Er den for sur, sørger man for at tilføre kosten mere basedannende føde, og er den for basisk, sørger man for en mere syredannende føde.

HVORDAN  BLIVER  JEG  SLANK?

Overvægt er et problem for mange; det er ikke kun et kosmetisk spørgsmål, men i allerhøjeste grad også et helbredsspørgsmål.

Det er sørgeligt at se, hvor mange der gennem forkert levevis har ødelagt en smuk skikkelse, som kunne have været bevaret helt op i den høje alder. Men jo ældre og jo tykkere man er blevet, desto større indsats skal der gøres. Det kræver viljestyrke, men det er indsatsen værd, når man tager det store velbefindende man derved opnår i betragtning. Indsatsen vil desuden også styrke selvtilliden.

Man kan slanke sig på flere måder, men det skulle jo gerne være på en måde, så man ikke vinder på ét område og mister på et andet, fordi man ikke har sørget for at opfylde ernæringskravene. Det kan være rystende at erfare den måde, flere har gennemført slankekure på uden hensyn til næringsindhold, kun med det ene mål for øje at tabe et vist antal kilo.

Det første De skal gøre er at undgå alle søde sager, og det skal være total afholdelse, dernæst skal De udelukke brødet (evt. i stedet klidkiks) fra Deres kostplan; allerede derigennem kan De opnå meget. Og endelig skal fedtstofferne udelukkes.

Så skal De sørge for, at en så stor del som mulig af deres kost består af alsidig råkost. Tyg maden godt!

Er De stadig indstillet på virkelig at gøre en indsats, går De over til 100 O/o råkost i 14 dage eller til en råsaft kur. Det bedste resultat opnås, hvis De samtidig motionerer, gå f. eks. godt til 12 timer daglig.

Alle disse anstrengelser startede med, at De skulle tage Dem frygteligt sammen; De ville vældig gerne tabe Dem, undervejs håbede De hele tiden på, at der fandtes et eller andet vidundermiddel, som kunne skaffe Dem af med de overflødige kilo på en behagelig måde, men det findes ikke uden uheldige bivirkninger.

Efterhånden som De har overvundet Dem selv, har De også fået belønningen i form af vægttab, et bedre velbefindende, både fysisk og psykisk, og en langt større modstandskraft. Det er pludselig blevet et behov at gennemføre den daglige motionstur og at lade en stor del af dagens kost bestå af råkost.

Nu er De på rette vej; De skal nu blot gennemføre disse råkost eller saft uger med mellemrum, sætte brødforbruget ned til et minimum evt. i stedet knækbrød eller klidkiks, helt udelukke sukker, fedtstoffer skal også holdes på et minimum, og så mindst ét råkostmåltid om dagen og bort fra unaturlig føde spis i stedet vitalkost. Og De må ikke glemme de daglige ture samt evt. indendørs motion. De er simpelthen blevet et nyt menneske til glæde for Dem selv og Deres omgivelser.

Når de kendsgerninger, vi har med at gøre, står i modsætning til en herskende teori, må vi acceptere kendsgerningerne og afvise teorien, selv om denne støttes af store navne og er almindelig anerkendt.

KAN  SYGDOM  VÆRE  SELVFORSKYLDT?

Megen smerte, lidelse og sorg kunne i de fleste tilfælde være undgået, hvis blot mange flere erkendte naturens store visdom og fulgte dens enkle love.

Er man blevet syg, må man spørge sig selv: »Hvilke naturlove har jeg overtrådt?« Man må tage sin hidtidige levevis op til revision. Hovedindholdet af den hidtidige føde har sikkert været devitaliseret føde, måske tilmed tilsat konserveringsmidler og kunstige farve~ stoffer. Der er ikke blevet sørget for giftfri føde (i kød er giftindholdet gennem ophobning større end i vegetabilske produkter). De nødvendige næringsstoffer er ikke gennem føden blevet tilført i tilstrækkelig mængde. Det meste af føden er blevet indtaget i kogt tilstand. Er kroppen så desuden ikke blevet brugt efter hensigten, fordi man har plejet den medfødte dovenskab, hvilket alt for let lader sig praktisere i et moderne samfund, ja så har man overtrådt de fleste af kravene til en naturlig og sund levevis. Som en følge deraf virker maven ikke, hvilket igen giver en masse skadelige virkninger; man er kommet ind i en ond cirkel. Men er man virkelig indstillet på at gøre en indsats for at komme ud af den igen, vil utrolige resultater kunne opnås blot ved at lægge levevisen om.

Skulle der hos enkelte alligevel mangle et stykke til opnåelsen af fuldkommen sundhed, findes der i de allerfleste tilfælde masser af veje til at genvinde den gennem forskellige natur kure.

Natur kure.

Natur kure har den store fordel, at man ikke udsætter legemet for overlast. Gennemført med fornuft kan de kun virke understøttende og under ingen omstændigheder belastende eller skadelige for organismen. Det er de hjælpemidler, der fra naturens side er blevet givet os. Deres anvendelse kræver lidt mere tålmod, bl.a. derfor er man i dag kommet ud i det alt for store medicinforbrug, som i mange tilfælde undertrykker symptomer og alt for ofte giver skadelige bivirkninger, man har fået en ny fjende at bekæmpe. Det vil derfor altid være klogt at gå naturens i begyndelsen lidt mere besværlige vej; det kræver i mange tilfælde en selvstændig stillingtagen, men det lønner sig.

Man skal være opmærksom på sig selv og evt. sygelige symptomer. I de fleste tilfælde er man ikke nødt til at leve med sin sygdom, som mange fejlagtigt mener. Tværtimod skal man kampe mod sin sygdom; der er i de allerfleste tilfælde noget at gøre, men det kræver afsavn, karakter og viljestyrke. Mange syge har ikke kræfterne til at gennemføre en sundere levevis, man kan her ikke kraftigt nok opfordre omgivelserne til at støtte og hjælpe den syge. Hvilket fremskridt, hvis man brugte nogle af de mange hospitalsudgifter til forebyggende centre og naturkursteder; man ville derved kunne spare samfundet for store summer.

I udlandet uddannes naturlæger grundigt og accepteres, men i Danmark giver man naturlægerne og patienterne dårlige muligheder. Der er lige dannet en international sammenslutning af naturlæger, deriblandt mange medicinsk uddannede læger. Sammenslutningens medlemmer skal opfylde visse faglige mindstekrav; en naturlæge skal bl.a. kunne stille diagnose på lige fod med lægerne.

Terapierne adskiller sig derved, at en naturlæge kun bruger naturens hjælpemidler som bl.a. vegetarkost, lægeplanter, homøopati, hydroterapi m. m., terapier, som ikke har skadelige bivirkninger.

I Tyskland, hvor der findes mange store naturkursteder og over 400 praktiserende heilpraktikere (naturlæger), er det meget almindeligt, at der i samme ejendom er læge, naturlæge, tandlæge og apotek (også med lægeplanter og homøopatiske midler). Læge og naturlæge kender hver sin begrænsning, de har et godt samarbejde og henviser patienter til hinanden. Det er en meget betryggende indstilling for patienten.

I England findes også mange naturkursteder, som har stor søgning. Patienterne får både i England og Tyskland støtte fra sygekasserne til naturlægebehandling. I Sverige, hvor der også er organiseret en skole for uddannelse af homøopater, har disse stor fremgang. I Norge tillades arbejdet med homøopati dog kun for enkeltmidlernes vedkommende. Man tilstræber i Skandinavien et fælles samarbejde blandt naturlægerne, som så må underlægge sig de internationale krav vedrørende faglige kvalifikationer.

Den sag, Otto Ballin fornylig anlagde mod Indenrigsministeriet og Sundhedstyrelsen, har, mens dette skrives, endnu ikke fået sin afslutning. Det var en kamp for at få homøopatien anerkendt herhjemme; bliver den ikke det, er det uden noget fornuftigt argument. Det fremgik klart af sagen, hvori to udenlandske vidner, en engelsk og en tysk homøopatisk læge, fremtrådte. De udtalte, at man ikke i noget tilfælde havde oplevet skadelige virkninger med homøopatisk medicin, hvorimod der er skrevet mange tykke bind om den almindelig brugte medicins bivirkninger. Der blev bl.a. kraftigt advaret mod aspirin, som blev fremhævet som et af de farligste lægemidler, der forårsager hæmorroider og sprængninger af blodkarrene i maven. Man skulle mene, at der ville være langt mere mening i at bruge kræfterne til at undersøge den allopatiske medicins bivirkninger end at bekæmpe en helt uskadelig terapiform. Når alt dette er sagt, må det frarådes, at man eksperimenterer for meget med sig selv eller sine omgivelser. Er man i tvivl, må man søge læge for at få stillet en diagnose.

I det følgende nævnes nogle af de forskellige naturmetoder, som kan tages i anvendelse. Metoder, som ikke har skadelige bivirkninger, når de bruges med fornuft og under sagkyndig vejledning.

De bruges med fine resultater i udlandet. Der findes mange andre muligheder, men pladsen tillader kun følgende korte resumé.

Det er mit håb i et følgende bind at få lejlighed til at uddybe emnerne yderligere. Til den tid har naturlægekunsten forhåbentlig også fået bedre kår i Danmark.